Hummus med hokkaido og gulerod

14 nov, 2018 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Hummus med hokkaido og gulerod er let at lave og smager fantastisk godt. Hummus er en sund, god, billig og velsmagende proteinkilde, og jeg har personligt altid lidt hummus i køleskabet, der kan anvendes på et stykke godt brød eller sammen med lidt bagte rodfrugter.

Ingredienser til en portion

200 g kogte kikærter (100 g tørre) – du kan også anvende kikærter fra dåse
Et par laurbærblade
100 g bagte gulerødder
100 g bagte hokkaido
6 spsk ekstra jomfruolivenolie
2 spsk Tamari sojasauce
2 spsk citronsaft
1 lille chili (afhængig af smag og præference)
2-3 fed hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1-2 tsk stødt gurkemeje
1 tsk uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
Lidt vand eller kogevand til justering af konsistens

Fremgangsmåde

Sæt de 100 g kikærter i blød i 500 g vand i cirka 12 timer, alternativt kan du koge vandet op og lade kikærterne stå i en time i det varme vand. Hæld vandet fra og kog dem i nyt vand, tilsat nogle tørrede laurbærblade i ca. 50 minutter. Hæld vandet fra de kogte kikærter. Gem kogevandet til at justere konsistensen. Skræl eller skrub gulerødderne og hokkaido græskarret og skær dem i mindre stykker. Bag dem til de er møre, det tager cirka 30 minutter ved 175 grader, afhængig af stykkernes størrelse. Blend de kogte kikærter med gulerødder, hokkaido, olivenolie, soja, citronsaft, hvidløg, chili, spidskommen, salt og gurkemeje. Smag til med det du synes mangler og juster konsistensen med lidt vand eller lidt af kogevandet fra kikærterne. Hummus med hokkaido og gulerødder kan serveres med brød, bagte rodfrugter eller til en god salat og den holde sig i mindst en uge i køleskab.

Hummus passer perfekt som fyld i disse skønne stenalderboller HER
Du kan finde opskriften på verdens bedste basis hummus HER
Du kan finde opskriften på hummus med spinat og ærter HER
Du kan finde opskriften på hummus med rødbede HER

Du kan se i denne video, hvor let det er at tilberede hummus

Skøn og let hummus med hokkaido og gulerødder

Denne delikate hummus med hokkaido er let at lave, og det er suveræn, sund og plantebaseret mad, der bare smager. DEL meget gerne, for den er ovenikøbet både bæredygtig og billig. og du finder opskriften her https://www.madforlivet.com/opskrifter/sund-aftensmad/hummus-med-hokkaido-og-gulerod/

Slået op af Anette Harbech Olesen (Madforlivet.com) i Torsdag den 15. november 2018

 

Var du tilfreds med denne opskrift på Hummus med hokkaido og gulerod? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Citronkylling med Kaperskartofler

Citronkylling med Kaperskartofler

Citronkylling med kaperskartofler er en let og velsmagende ret, der er hurtig at tilberede. Køb en god økologisk kylling, kyllinger, der har haft et godt liv og fået god mad, smager nu engang bedst og mest næringsrige.  Du kan anvende halvdelen til denne ret i aften...

Blodtryks Smoothie

Blodtryks Smoothie

Prøv denne skønne blodtryks smoothie, der nærer og smager og hjælper til et blodtryk i balance. Smoothien smager godt og er lækker, energigivende og super let at tilberede. Den er perfekt til morgenmad - on the go - eller efter træning. Ved at blende bær, frugt og...

Bagte rodfrugter med hummus

Bagte rodfrugter med hummus

Delikat og lækker middags- eller tilbehørsret med hummus, bagte rodfrugter og crunch. Den lune salat er let at tilberede og både smager og mætter. Ingredienser til 4 personer 1 lille Hokkaido græskar cirka 800 g 3 tivoli rødbeder cirka 250 g 6 spsk ekstra...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!