Kyllingespyd med grøn kartoffelsalat

Forsiden Sunde Opskrifter Sund Aftensmad Kyllingespyd med groen kartoffelsalat er en let, laekker og boernevenlig ret

     5
Kyllingespyd med groen kartoffelsalat

Kyllingespyd med grøn kartoffelsalat er en let, lækker og børnevenlig ret. Den er let at tilberede og smager godt.  Retten er gluten og mælkefri.

Ingredienser til 4 personer

Til kyllingespyd:
400 g hakket kyllingekød
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 bundt friskhakkede, blandede krydderurter
1 æg
3 spsk majsstivelse eller rismel
Jomfrukokosolie til stegning
8 træspyd

Til kartoffelsalaten
1 kg kartofler
2 agurker, skrællede og udkernede
8 marinerede artiskokhjerter (kan udelades)
Friske krydderurter til pynt
Pesto:
50 g smuttede mandler
30 g parmesanost
1 bundt friske krydderurter som basilikum, oregano, persille, koriander og timian
1-2 fed hvidløg
1 dl ekstra jomfruolivenolie
2 spsk hvid Balsamicoeddike
friskkværnet sort peber

Skræl kartoflerne og kog dem i letsaltet vand, til de er tilpas.

Hak løg og hvidløg samt krydderurter og bland farsen til kyllingespyd med æg og majsstivelse. Form otte aflange frikadeller omkring træspyddene og steg dem på panden eller grillen, til de er gennemstegte og gyldne.

Skræl agurkerne, udkern dem og skær dem i skiver. Skær de marinerede artiskokhjerter i fire stykker. Blend pestoen og smag den til. Fordel pesto, agurker og artiskokhjerter over kartoflerne og pynt med krydderurter og spiselige blomster. Server kyllingespyd med grøn kartoffelsalat og en fyldig grøn salat til.

Du kan finde opskriften på madpandekager HER
DU kan finde opskriften på squashlasagne HER

Var du tilfreds med denne opskrift på grønne wraps? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.