ForsidenSunde OpskrifterSund AftensmadOpskrift på kartoffel frikadeller. Indisk inspirerede kartoffel frikadeller, der smager fantastisk og er superlette at tilberede

Opskrift på kartoffel frikadeller

Sund Aftensmad

     5
Opskrift paa kartoffel frikadeller

Opskrift på kartoffel frikadeller. Indisk inspirerede kartoffel frikadeller, der smager fantastisk og er superlette at tilberede. Opskriften stammer fra Kirsten Skaarups helt nye bog Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer. Kartoffel frikadellerne smager forrygende og er 100% plantebaserede og klimavenlige. Du kan læse min omtale af Kirsten Skaarups bog via linket herunder.

Ingredienser til 16 frikadeller

600 g kartofler (kog dem evt. dagen i forvejen)
1 spsk spidskommenfrø
2 spsk sesamolie + ekstra jomfruolivenolie til stegning
1/2 -1 spsk karry (afhængig af styrken)
chili efter smag og behag
100 g løg
50-100 g rasp (AHO: evt. glutenfri)
ca. 1 dl havrefløde
2 spsk loppefrøskaller
1 bdt koriander
Uraffineret salt

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne, og skær dem i terninger. Kog dem møre i vand uden salt, og afdryp dem.
Mos kartoflerne.
Rist spidskommenfrøene på en tør pande, til de dufter.
Kom olien på panden, og tilsæt karryen. “Brænd” den af.
Hak chili og løg fint, og tilsæt dem. Svits dem et par minutter.
Rør chili- og løgblandingen i kartoffelmosen sammen med 50 g rasp.
Pisk loppefrøskallerne ud i fløden. Rør det i kartoffelfarsen sammen med hakkede koriander, og smag til med salt.
Lad farsen hvile en halv times tid.
Justér farsen med enten mere fløde eller mere rasp. Farsen skal kunne formes til frikadeller.
Form cirka seksten frikadeller med melede hænder.
Steg frikadellerne gyldne på begge sider i en god ekstra jomfruolivenolie, der er godt varm.

Du kan finde min omtale af Kirsten Skaarups bog HER
Du kan finde opskriften på svampefrikadeller HER
Du kan læse, hvorfor du skal vælge økologiske kartofler HER
Du kan finde opskriften på hash browns HER
Du kan finde opskriften på plantefrikadeller med perlebyg HER

Var du tilfreds med denne opskrift på kartoffel frikadeller? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.