Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Forsiden Sunde Opskrifter Sund Aftensmad Rugbrødsmadder med grønt pålæg

     6

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne på de tre slags vegetarisk og glutenfri pålæg, pate’, rødbedefrikadeller og hummus herunder.

Vegetarisk pate´
Ingredienser 4 prs.

2 dl røde linser
Vand cirka fire cm over linserne i gryde
1 grønsagsbouillon terning
2 mellemstore bagekartofler
4 stilke frisk rosmarin
Lidt frisk timian og basilikum
140 g valnødder
1 dl solsikkekerner
1 spk thai krydderiblanding
2 fed knust hvidløg
1/2 dl  sesamfrø

Fremgangsmåde:
Linserne skylles og koges i vand og bouillonterning i cirka 20 min. Afkøl og afdryp evt. Bagekartoflerne skrælles og rives fint. Lad dem gerne dryppe af i et klæde, så lidt af væden fjernes.
Valnødder, solsikkekerner og rosmarin hakkes og vendes sammen med knust hvidløg, thaikrydderi og afkølede linser. Rør det hele sammen til en god fars konsistens. Du kan eventuelt tilsætte lidt ekstra vand, hvis du synes at konsistensen er for fast.
Tag en rugbrødsform, smør den og drys lidt sesamfrø i bunden før farsen trykkes fint ned uden lufthuller. Drys igen med lidt sesamfrø.
Bag pateeen på den midterste rille i ovnen ved 180 grader i ca. 45 min. Toppen må gerne være sprød.

Rødbede frikadeller
Ingredienser til 4 prs.
2 store håndfulde revet rødbede
2 mellemstore porrer
1 dåse forkogte kikærter
2 fed knust hvidløg
2 ægge blommer
2 spk. Cajun mix krydderi
1 / 2 dl sesamfrø
1 tsk uraffineret flagesalt

Fremgangsmåde:
Riv rødbeden fint og klem dem i et klæde, så de bliver fri for væde. Hak porrene fint. Hæld alle ingredienserne i en skål, mos kikærterne med hænderne og bland det hele sammen til en ensartet fars. Form frikadellerne med en spiseske og sæt dem på en plade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 180 grader i cirka 30 min., til de er faste og let gyldne.

Opskrifterne på tre slags hummus finder du HER
Opskriften på verdens bedste hjemmebagte rugbrød finder du HER

Var du tilfreds med denne opskrift på rugbrødsmadder? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.