Spicy fiskefrikadeller med kålsalat

21 aug, 2016 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Disse spicy fiskefrikadeller med kålsalat smager forrygende godt og er velegnede som aftensmad til hele familien. De spicy fiskefrikadeller med kålsalat er også gode som let frokostmad.

Ingredienser spicy fiskefrikadeller 4 personer

800 g kg frisk fileteret fisk enten torsk, rødspætte eller sej
2 finthakkede rødløg
2 fed hvidløg
1 chili
1 spsk friskreven ingefær
1 bundt frisk koriander
3 spsk fishsauce
2 spsk friskhakket citrongræs
Reven skal af ½ lime eller citron
2 æg eller hørfrøskum
½ dl piskefløde eller mandelfløde
½-1 dl groft rismel
1 spsk salt samt peber
Gammeldags kærnet smør eller jomfrukokosolie til stegning

Ingredienser kålsalat 4 personer

½ hvidkål
Et lille bundt Rucola salat
1 lille broccolihoved
1 bundt radiser
1 agurk
1 rødløg
2 æbler
Friske krydderurter
Saft af 1 ½ citroner
Dressing af
1 dl ekstra jomfruolivenolie
1 tsk honning
Saft af ½ citron
1 tsk æbleeddike
1 chili
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Hak og blend fisken i en food processor eller kraftig blender og rør farsen med de øvrige ingredienser. Tilpas konsistensen med fløde. Lad farsen hvile en halv time i køleskabet og form fiskefrikadellerne med en ske og steg dem gyldne på alle sider ved svag varme. Server fiskefrikadellerne med kålsalat, nye kartofler og hjemmerørt remoulade (se link til opskrift herunder).

Hvidkålen snittes i tynde, fine strimler og blandes med skyllet, hakket rucola. Broccolien skylles og deles i små buketter, der dampes i et par minutter. Skræl rødløgene og skær dem i skiver, der lægges i citronsaft i cirka 10 minutter. Radiser, æbler og agurk snittes helt fint, krydderurterne skylles og hakkes, og cirka to tredjedele af krydderurterne vendes i salaten sammen med de hakkede grønsager, æbler og de marinerede rødløg. Pisk dressingen af olivenolie, citronsaft, eddike, honning og masser af hakkede krydderurter og chili og vend den i salaten. Lad salaten trække i 10-15 min. før servering.

Du kan finde opskriften på hjemmerørt remoulade HER
Du kan finde opskriften på en delikat agurkesalat HER
Du kan læse mere om her, hvorfor det er bedst selv at lave fiskefrikadeller HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Blodtryks Smoothie

Blodtryks Smoothie

Prøv denne skønne blodtryks smoothie, der nærer og smager og hjælper til et blodtryk i balance. Smoothien smager godt og er lækker, energigivende og super let at tilberede. Den er perfekt til morgenmad - on the go - eller efter træning. Ved at blende bær, frugt og...

Bagte rodfrugter med hummus

Bagte rodfrugter med hummus

Delikat og lækker middags- eller tilbehørsret med hummus, bagte rodfrugter og crunch. Den lune salat er let at tilberede og både smager og mætter. Ingredienser til 4 personer 1 lille Hokkaido græskar cirka 800 g 3 tivoli rødbeder cirka 250 g 6 spsk ekstra...

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto er en delikat dressing, der kan tilføre smag og cremethed til dine retter. Ramsløg pesto kan også anvendes sammen med salater, i sandwiches, i kartoffelsalater eller ovenpå ægge- og tomatmadder. Ramsløg pesto smager godt, har skarphed og fylde, og er let...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!