Æbletærte – opskrift på verdens bedste æbletærte

21 okt, 2018 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Æbletærte – opskrift på verdens bedste æbletærte med flettet låg. Denne æbletærte er ikke bare smuk at se på, den smager også fantastisk godt. Den vil skabe glæde både hos unge som ældre.

Ingredienser til 1 tærte til 6- 8 personer
Dej
250 g økologisk sigtet speltmel (hvis glutenfri, så groft rismel)
2 tsk bagepulver
100 g kokossukker
150 g gammeldags kærnet smør
2 spsk Skyr eller Acido
1 æggeblomme
3 spsk iskoldt vand
½ tsk ægte Sri Lanka kanel
1 knsp uraffineret salt

Fyld
5-6 stk.æbler – i alt cirka 500 g æble i skrællet vægt
25 g gammeldags kærnet smør
20 g kokossukker
1-2 spsk ægte Sri Lanka kanel
1 tsk vanillepulver
1 spsk citronsaft
50 g mandler
1 spsk majssvivelse (kan udelades)

Til pensling
1 æg
1 spsk mælk eller mandelmælk
2 tsk kokossukker

Fremgangsmåde

Skær æblerne i tynde både, smelt smørret i en gryde og lad æblebådene simre deri sammen med kanel, vanille, sukker og citronsaft. Hak mandlerne fint. Bland de hakkede mandler med de bløde æblestykker, drys eventuelt med 1 spsk majsstivelse, det afhænger af æblernes væskeindhold, om det er nødvendigt. Lad det tilberedte æblefyld køle af, før det lægges oven på den forbagte bund.

Tilbered dejen. Bland mel og bagepulver med kokossukker, salt, kanel, smør i små stykker, æggeblomme og surmælksprodukt. Smuldr dejen og saml den med lidt iskoldt vand. Ælt dejen forsigtigt til en ensartet, blød dej. Du kan justere mængden af vand og mel, så dejen bliver sammenhængende, glat og blød. Sæt dejen i køleskabet i 15 minutter, det letter udrulningen.

Tag to tredjedele af dejen og rul den ud, så den passer til en 22 cm smurt tærteform. Dæk bund og sider af tærteformen og læg et stykke bagepapir med kikærter, linser eller bønner i og forbag bunden i 12 minutter ved 200 grader. Bønnefyldet hjælper til, at siderne ikke falder ned. Placer herefter den afkølede æbleblanding på tærtebunden. Rul den resterende tredjedel af dejen ud til en firkant, som du skærer i strimler og fletter som et gitterlåg over fyldet. Pensl med æg, der er pisket med mælk og sukker og bag tærten ved 200 grader i almindelig ovn i cirka 20 minutter. Så er den klar til servering. Du kan eventuelt servere Skyr eller creme fraiche rørt op med vanillepulver til.

Du kan læse mere om, hvorfor æbler er så sunde HER
Du kan finde opskriften på en sund æblekage HER

Var du tilfreds med denne opskrift på æbletærte – opskrift på verdens bedste æbletærte?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hvid bønnedip – let og lækker

Hvid bønnedip – let og lækker

Hvid bønnedip med spinat og ricotta er en let og lækker lille tilbehørsret. Ingredienser til 4 personer 2 fed hvidløg 250 g kogte hvide bønner 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie til stegning 250 g ricotta Salt og peber 100 g babyspinat 1-2 tsk. Citronskal 1-2 spsk....

Lasagne med ekstra grønt

Lasagne med ekstra grønt

Lasagne med ekstra grønt og linser smager fantastisk dejligt og er velegnet med en lækker salat til. Du kan sagtens lave en stor portion, så du har til to dage. Denne lasagne er alt det, en lasagne skal være. Den indeholder blot lidt ekstra grønt og lidt grønne...

Rødbedekage

Rødbedekage

Skøn, let og lækker rødbedekage, fyldt med fibre og naturlig sødme.

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!