Glutenfri Kage – Opskrift på Lækker Glutenfri Raw Food Kage

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde Kager & Desserter Glutenfri kage - delikat og let glutenfri kage

     4

Denne lækre kage er tilberedt rå, det vil sige, at den er ikke bagt eller på anden måde varmet op. Dette er opskriften på en glutenfri kage, der også er mælkefri og uden tilsat sukker, og alle børn som voksne er begejstrede for denne raw food kage, der også er let at lave.

Ingredienser
Kagedej:
1 dl mandler
1 dl groft hakkede paranødder
2 dl jomfrukokosolie
20 dadler udblødt i vand i 1 time
2 dl rå kakaopulver
1 tsk vanillepulver
1 tsk Sri Lanka kanel
1 knivspids flagesalt
Drys:
1 dl gojibær
1 dl kokosmel

Fremgangsmåde:
Kagedej:
Blend dadlerne til en dadelpasta. Blend resten af ingredienserne i dejen. Det kræver en blender med en vis motorkraft, for dejen er lidt sej og fast. Pres dejen ned i en form eller lille bradepande, så den har en højde på cirka 3 cm. Glat overfladen med lidt vand og fordel drysset. Sæt kagen i køleskab og skær den ud, når den er fast og kold.
Drys:
Blend gojibær og kokosmel i en blender og drys det over kagen.
Skær kagen i kvadrater, inden den serveres.

Få meget mere information om en glutenfri tilværelse her på siden.

Læs også min anmeldelse af den bedste raw food bog på markedet.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “kan godt lide” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende opskrifter hver måned.