Hindbærtrøfler
Trøfler er generelt højt på min liste over god konfekt. Jeg elsker den mørke chokolade, den bløde smør og den kolde fornemmelse, når man spiser dem. Her har trøflerne fået et godt skud hindbærstøv, der gør dem syrlige oveni alt det andet dejlige. Sådan skriver Louisa Lorang, der er ophavskvinde til disse skønne hindbærtrøfler.
Og så er de ovenikøbet glutenfri.
Ingredienser til cirka 20 styk
100 g mørk chokolade, ca. 60 %
100 g nougat
15 g gammeldags kærnet smør
2 spsk koncentreret hindbærsaft eller -likør
1 dl cornflakes (eventuelt glutenfri)
Desuden
1 dl hindbærstøv, ca. 40 g
Fremgangsmåde
Smelt chokolade og nougat over vandbad. Tag det af varmen, lige inden det er helt smeltet. Rør i det, til det er helt smeltet. Rør smør i og tilsæt hindbærsaft eller -likør.
Knus cornflakes og rør dem i chokolademassen. Sæt massen på køl i en plastbøtte, ca. 18 x 18 cm mindst 3 timer, gerne natten over. Vend den faste trøffelmasse ud, skær den i rustikke klodser og vend dem straks i hindbærstøv.
Her kan du finde opskriften på skønne pistacie marcipanbrød
Her kan du finde opskriften på Konfektkugler
Og her kan du se meget mere glutenfrit slik.
Var du tilfreds med denne opskrift på hindbærtrøfler? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.