Jødekager – glutenfri og sprøde

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde Kager & Desserter Jødekager – glutenfri og sprøde

     5

Jødekager hører til blandt mange danskeres yndlingsjulesmåkage. De er ovenikøbet så utroligt nemme at lave, og de smager sødt og sprødt af jul.

Jødekager hører til blandt mange danskeres yndlingsjulesmåkage. Og de er ovenikøbet så utroligt nemme at lave. Selve småkagedejen er helt almindelig og smager bare af sukker, men når den bliver rullet, skåret ud i tynde skiver, penslet med æg og drysset med kanelsukker og mandelflager, sker der noget helt specielt. De bliver vanvittig gode og smager fantastisk! Ingen kan smage, de er glutenfrie.

Ingredienser til 30-40 småkager
Dej
75 g rørsukker
145 g fint rismel
130 g koldt smør
1 lille æg

Pynt
1 æg
Kanelsukker
Mandler

Fremgangsmåde

Rør rørsukker og rismel sammen. Skær det kolde smør i tern, og rør det i melblandingen, til det får en smuldret konsistens. Det skal ikke formes til en ensartet dej endnu. Kom ægget i, ælt hurtigt dejen sammen, og form den til en rulle med en diameter på 5-7 cm. Rul den ind i bagepapir, og opbevar på køl 30-40 minutter. Hak mandlerne groft, og pisk ægget sammen. Skær småkagerne ud, og pensl med det sammenpiskede æg. Drys med kanelsukker og mandelflager.
Bag i ovnen ved 175 grader (varmluft) i 5-8 minutter, til de har fået lidt farve.

Du kan finde opskriften på glutenfri Luciaboller HER
Du kan finde opskriften på glutenfri pebernødder HER
Du kan finde opskriften på glutenfri æbleskiver HER
Du kan læse mere om glutenfri levevis HER
Du kan læse min omtale af Glutenfri jul HER

Var du tilfreds med denne opskrift på glutenfri Jødekager? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.