Mormors jordbærgrød

7 jul, 2021 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Denne opskrift lyder på mormors jordbærgrød, god gammeldags jordbærgrød.  Måske kan vi alle huske  vores mormors jordbærgrød, hvor bærrene lige dækkes af vand, og hvor noget af det vigtigste er, at tage gryden fra ilden, som det så smukt hedder, inden kartoffelmelet røres i. Denne jordbærgrød er fyldt med smag, minder og hygge og stammer fra bogen Smagen af jordbær.

Ingredienser 3-4 prs.

250 g skyllede og pillede jordbær (evt. frosne)
2 dl vand
15 g kartoffelmel opløst i 3 spsk vand
2 spsk sukker

Fremgangsmåde

Skyl jordbærrene og pil hasen af. Skær de største bær i stykker, så bærrene har nogenlunde samme størrelse. Hæld dem i en gryde og fyld vand på, så jordbærrene netop er dækket og begynder at flyde. Det er cirka 2 dl. Kog bærrene i vandet i cirka 5 minutter (afhængig af størrelsen).
Smag til med lidt sukker, kun lidt, for der skal være plads til et ekstra drys ovenpå. Tag et lille glas og rør kartoffelmelet ud i lidt koldt vand. Tag gryden fra varmen og rør kartoffelmels-jævningen i, under kraftig omrøring.
Hæld grøden op i serveringsskålen og drys lidt sukker på overfladen, så den ikke trækker skind, mens den køler af.
Serveres lun eller kold med sukker og mælk.

Du kan læse min omtale af Bogen om jordbær HER
Du kan læse mere om jordbær og smuk hud HER
Du kan finde opskriften på jordbærsmoothie HER
Du kan finde opskriften på jordbær hyldeblomst sorbet HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Blodtryks Smoothie

Blodtryks Smoothie

Prøv denne skønne blodtryks smoothie, der nærer og smager og hjælper til et blodtryk i balance. Smoothien smager godt og er lækker, energigivende og super let at tilberede. Den er perfekt til morgenmad - on the go - eller efter træning. Ved at blende bær, frugt og...

Bagte rodfrugter med hummus

Bagte rodfrugter med hummus

Delikat og lækker middags- eller tilbehørsret med hummus, bagte rodfrugter og crunch. Den lune salat er let at tilberede og både smager og mætter. Ingredienser til 4 personer 1 lille Hokkaido græskar cirka 800 g 3 tivoli rødbeder cirka 250 g 6 spsk ekstra...

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto er en delikat dressing, der kan tilføre smag og cremethed til dine retter. Ramsløg pesto kan også anvendes sammen med salater, i sandwiches, i kartoffelsalater eller ovenpå ægge- og tomatmadder. Ramsløg pesto smager godt, har skarphed og fylde, og er let...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!