Opskrift på glutenfrit rugbrød

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde Kager & Desserter Opskrift på glutenfrit rugbrød

     6
Opskrift på glutenfrit rugbroed

Denne opskrift på glutenfrit “rugbrød” er i særklasse god og er udarbejdet af min gode ven og medforfatter til Den glutenfri kogebog Lone Bang. Det er en fantastisk god opskrift, som jeg personligt vender tilbage til igen og igen. Brødet er let at bage, og smagen er næsten som rugbrød bagt af rug.  Jeg kan kun sige; Prøv den…

Ingredienser til 2 brød
1 liter vand ca. 40 grader
20 g skallin, loppefrøskaller eller Husk
20 g carob
75 g hørfrø
30 g græskarkerner
30 g solsikkekerner
30 g sesamfrø
80 g hel boghvede
165 g knækket boghvede
Alle ingredienser røres sammen, trækker i ca. ½ time og piskes derefter i 3 minutter med håndpisker.

Derefter tilsættes:
125 g hirseflager – havregryn`?
140 g rismel
140 g boghvedemel
2 tsk. uraffineret salt

Fremgangsmåde
Det hele røres sammen og fordeles i to smurte forme ca. 18 cm. lange. Overfladen glattes med vand og pensles med olivenolie. Bages i 70 min. ved 180 grader i almindelig ovn eller ved 170 grader i varmluftsovn.

Du kan læse mere om Den glutenfri kogebog HER
Du kan læse mere om glutenfri levevis HER
Du kan finde opskriften på fantastiske glutenfri boller HER

Var du tilfreds med denne opskrift på de bedste fiskefrikadeller fra Svinkløv Badehotel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.