Hjemmelavet remoulade

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde Salater Hjemmelavet remoulade

     7
Hjemmelavet remoulade

Der er ikke noget bedre end en hjemmelavet remoulade til fiskefrikadellerne, og den er let at tilberede, smager godt og er helt uden e-numre.

Til gode fiskefrikadeller, fiskefileter og anden fisk, kan jeg varmt anbefale min hjemmerørte remoulade. Den smager godt, er helt uden e-numre og kan holde sig i køleskabet i en god uges tid.

Ingredienser til en portion

200 g findelte og let dampede grønsager som eksempelvis blomkål, rosenkål, squash, gulerod og porre
1 stor sylteagurk
3 spsk økologisk mayonaise
3 spsk Skyr, Acido yogurt eller mandelyoghurt eller -fløde

Marinade:
1 spsk Balsamico eddike
1 spsk god jomfruolivenolie
1 tsk Dijon sennep
1 tsk Gurkemeje
Frisk estragon eller 1 knips tørret
Salt og peber

Fremgangsmåde

Pisk marinaden sammen og hæld den over de kogte, afdryppede grønsager. Lad det trække i ½-1 time. Blend eventuelt grønsager og sylteagurk eller hak dem fint. Bland mayonaise og mælkeprodukt og rør det hele sammen. Smag til med salt og peber.

Server det hele med hjemmelavede fiskefrikadeller, nye kartofler, dampet spidskål eller bearnaise blomkål. Du kan finde links til opskrifterne herunder.

Du kan finde opskriften på de bedste hjemmelavede fiskefrikadeller HER
Du kan finde opskriften på Bearnaise Blomkål HER

Var du tilfreds med denne opskrift på hjemmelavet remoulade? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.