Let salat med bønner

28 nov, 2018 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Let salat med bønner. Denne salat er let at lave, mættende og super velsmagende. Salaten er fyldt med grønne, sunde og nærende råvarer samt proteinrige bønner, og den kan varieres afhængig af årstid og smagspræferencer. Salaten kan nydes alene eller som tilbehør til grønne frikadeller, bøf uden kød eller fisk eller kød.

Ingredienser til 4 personer

200 g grønkål
150 g spidskål, eventuelt rødt
250 g blandede salater, eksempelvis ruccola, spinat, romaine etc.
2-3 æbler
Saften fra 1 økologisk citron
200 g græskar
En håndfuld hakkede krydderurter
100 g squash
200 g udblødte og kogte, sorte bønner (cirka 50 g tørret vægt, før udblødning og kogning)
Ekstra jomfruolivenolie

Dressing
1-2 dl ekstra jomfruolivenolie
1 tsk Dijonsennep
1 spsk friskpresset citronsaft
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
2 tsk hakkede krydderurter fx. persille, timian, oregano eller estragon

Fremgangsmåde

Skyl bønnerne grundigt og sæt bønnerne i blød natten over. Du kan læse mere om udblødning og kogning af bønner via linket herunder.
Efter udblødning skiftes vandet og bønnerne koges i 40 minutter.

Græskarkarret skrælles og udkernes. En del af græskarkødet skæres i passende stykker, der vendes i ekstra jomfruolivenolie, salt og peber og bages i ovnen i cirka 35-40 minutter, til det er gennembagt og mørt.

Squashen rengøres og skæres i tynde skiver, der pensles med olivenolie og drysse med salt og peber og bages med græskarrene i ovnen i de sidste ti-femten minutter.

Skyl salaten grundigt, rib grønkålen fra stænglerne, dup dem tørre i et viskestykke og riv eller skær salaterne i tynde strimler eller stykker. Fordel salaterne i en skål eller på et fad. Rengør æblerne og skær dem i tynde både, som du overhælder med citron.

Bland salaterne med bagte græskarstykker, squash, æbler og sorte bønner. Hæld dressingen over cirka femten minutter før servering.

Salaten kan varieres med årstidens grønsager, med andre former for græskar eller med andre typer bønner. Salaten er mættende i sig selv, men kan nydes sammen med grønne frikadeller, bøf med eller uden kød eller fisk eller kylling og et stykke godt brød.

Du kan finde opskriften på Du kan finde opskriften på salat med rødbeder HER
Du kan finde opskriften på grønne frikadeller HER
Du kan finde opskriften på bøf uden kød HER
Du kan finde opskriften på Chili sin Carne HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Let salat med bønner? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hvid bønnedip – let og lækker

Hvid bønnedip – let og lækker

Hvid bønnedip med spinat og ricotta er en let og lækker lille tilbehørsret. Ingredienser til 4 personer 2 fed hvidløg 250 g kogte hvide bønner 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie til stegning 250 g ricotta Salt og peber 100 g babyspinat 1-2 tsk. Citronskal 1-2 spsk....

Lasagne med ekstra grønt

Lasagne med ekstra grønt

Lasagne med ekstra grønt og linser smager fantastisk dejligt og er velegnet med en lækker salat til. Du kan sagtens lave en stor portion, så du har til to dage. Denne lasagne er alt det, en lasagne skal være. Den indeholder blot lidt ekstra grønt og lidt grønne...

Rødbedekage

Rødbedekage

Skøn, let og lækker rødbedekage, fyldt med fibre og naturlig sødme.

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!