ForsidenSunde OpskrifterSunde SalaterSalat med foraarsgroensager er en frisk og laekker salat, der er let at lave

Salat med forårsgrønsager

Sunde Salater

     7
salat med foraarsgroensager

Salat med forårsgrønsager. Denne lækre, appetitvækkende og sunde salat er let at tilberede og passer til både fisk, fjerkræ eller kød, eller som her til små selleri- squash frikadeller. Du kan variere salaten, afhængig af hvilke råvarer du har i din grønsagsskuffe.

Ingredienser til 4 personer

1 spidskål
12-16 grønne asparges
1/2-1 broccoli
Frisk spinat og Rucola eller blandede salater
Cherrytomater
4 gulerødder
Radiser og spiselige blomster til pynt
Ekstra jomfruolivenolie til svitsning

Skyl salaten og dup den tør. Rengør spidskål, gulerødder og broccolli, skær dem i passende stykker og damp dem i et par minutter. Knæk og damp derefter aspargesene. Svits spidskålen på panden i ekstra jomfruolivenolie, derefter gulerødder og tomater og fordel ingredienserne indbydende på tallerkenen. Pynt med radiser og spiselige blomster. Krydr med uraffineret flagesalt, friskkværnet peber og finthakkede krydderurter.

Server grønsager og salat med kartoffelsalat med pesto og små selleribøffer eller grønne frikadeller. Du finder opskrifterne via links herunder.

Du kan finde opskriften på kartoffelsalat med pesto HER
Du kan finde opskriften på selleribøffer HER
Du kan finde opskriften på grønne frikadeller HER

Var du tilfreds med denne opskrift på grønne frikadeller? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.