Mormors æbleskiver – måske verdens bedste opskrift på æbleskiver

17 nov, 2018 | Sunde Opskrifter, Sunde Snacks og Mellemmåltider

Mormors æbleskiver – måske verdens bedste opskrift på æbleskiver – kalder jeg opskriften på disse forrygende lækre æbleskiver, der kalder minderne frem fra min barndom. Prøv dem, de er gode, og Mormors æbleskiver kan også serveres på andre tidspunkter end lige til jul.

Ingredienser (ca. 25-30 stk.)

5 dl kærnemælk
5 dl hvedemel eller sigtet speltmel
1 knsp. uraffineret salt
1-2 spsk. kokossukker eller rørsukker
5-6 kardemommekapsler, ristet på panden, flækket og mortet eller 1-2 tsk. stødt kardemomme
½ tsk. natron
½ tsk. bagepulver
3 æg
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie eller smeltet smør
Kornene fra ½ vanillestang eller 2 tsk. vanillepulver
Reven skal fra ½ citron (kan udelades)
Gammeldags kærnet smør til stegning
Æblestykker (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Rengør citronen og riv citronskallen fint. Rist de hele kardemommekapsler på panden, flæk skallen og mort frøene. Bland mel og krydderier i en skål og tilsæt citronskal og kærnemælk, men du rører. Herefter deler du æggeblommer fra hvider og gemmer hviderne. Blommerne tilsætter du dejen sammen med olie. Du kan justere dejens konsistens med mel, mælk eller vand.  Lad den tykke dej hvile i en halv times tid på køl. Herefter pisker du æggehviderne stive og tilsætter dem forsigtigt.  Varm æbleskivepanden op, læg en lille klat smør i hvert hul og fyld hullerne trekvart op med dej. Du kan bruge en sprøjtepose eller en ske. Når æbleskiverne begynder at stivne, så kan du vende dem en halv omgang med en stegegaffel eller strikkepind, og dermed kan du sprøjte eller fylde lidt ekstra dej ind i æbleskiverne. Det sikrer, at de bliver runde og flotte. Du kan også lægge et stykke æble ind i midten af æbleskiven som en lille overraskelse. Det gjorde man i gamle dage, men det er et temperamentsspørgsmål, om man ønsker det. Når æbleskiven er fyldt lidt mere op, så vendes den helt rundt og steger færdigt. Du kan servere æbleskiverne med hindbærdrøm og eventuelt lidt flormelis.

Hindbærdrøm:

3 dl hindbær, friske eller frosne
1½ dl dadler udblødt i vand i cirka en time
Saften af ½ citron
Korn fra ½ stang vanille eller 1-2 tsk vanillepulver.

Dræn dadlerne for vand og blend det hele. Hæld det på et rengjort glas. Opbevares på køl i max. 5 dage. Du kan anvende alle former for bær; solbær, brombær, jordbær, hindbær med mere, og du kan også lave et mix med forskellige bær.

Du kan se opskriften på lækre glutenfri æbleskiver HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Mormors æbleskiver -– måske verdens bedste opskrift på æbleskiver? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Blodtryks Smoothie

Blodtryks Smoothie

Prøv denne skønne blodtryks smoothie, der nærer og smager og hjælper til et blodtryk i balance. Smoothien smager godt og er lækker, energigivende og super let at tilberede. Den er perfekt til morgenmad - on the go - eller efter træning. Ved at blende bær, frugt og...

Bagte rodfrugter med hummus

Bagte rodfrugter med hummus

Delikat og lækker middags- eller tilbehørsret med hummus, bagte rodfrugter og crunch. Den lune salat er let at tilberede og både smager og mætter. Ingredienser til 4 personer 1 lille Hokkaido græskar cirka 800 g 3 tivoli rødbeder cirka 250 g 6 spsk ekstra...

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto er en delikat dressing, der kan tilføre smag og cremethed til dine retter. Ramsløg pesto kan også anvendes sammen med salater, i sandwiches, i kartoffelsalater eller ovenpå ægge- og tomatmadder. Ramsløg pesto smager godt, har skarphed og fylde, og er let...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!