Coleslaw – Opskrift på Sund Coleslaw

Denne delikate coleslaw smager virkelig godt og er velegnet som tilbehør til såvel vegetarretter som til fisk og fjerkræ. Du kan roligt lave ekstra af salaten, så har du til frokost næste dag også.

Ingredienser 4 prs som tilbehør:

400 g. rødkål
200 g. savoykål
1 gulerod
1/2 bundt forårsløg
Frisk mynte og koriander
1 lille chili

Dressing:

2 spsk mayonaise
1 dl Acido eller fåreyogurt
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
Saft og skræl fra ½ citron
1 spsk. friskrevet ingefær
1 fed hvidløg
2-3 spsk. rosiner
1 spsk sesamfrø
Flagesalt samt friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Rengør og striml kålene. Damp dem eller læg dem i kogende vand i to minutter. Skyl derefter i koldt vand for at afkøle. Rens, skræl og riv guleroden, forårsløgene snittes fint og chilien renses for kerner og hakkes fint. Rens og hak krydderurterne.
Bland mayonaise, Acido, olie, citron, citronskal, ingefær, hvidløg, chili og krydderurter og smag dressingen til med salt og peber.
Bland salat og dressing og drys med sesamfrø inden servering. Kan anvendes til alting og smager himmelsk.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” lige herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende opskrifter hver måned.

Debat