Bone Broth med kylling

31 jul, 2017 | Sunde Opskrifter, Sunde supper

Bone Broth med kylling er en velsmagende og super nærende suppe, der er forholdsvis let at lave, men som tager lidt tid, for suppen skal simre i 12-24 timer.

Det gør Bone Broth til en særdeles næringsrig suppe, der er fyldt med gode mineraler og vitaminer. Suppen kan fryses ned i mindre portioner, eksempelvis i isterningebakker, så har du altid lidt god og kraftig bouillon, som du kan anvende i saucer eller supper serveret med grønsager, kyllingeboller eller kødboller.

Denne opskrift på Bone Broth med kylling stammer fra bogen Bone Broth, skrevet af Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen og Sandra Pugliese. Bone Broth er uden sammenligning den bedste suppe for din organisme, dine knogler, din hud og en hel masse andre væsentlige kropsdele og funktioner. Du kan finde min omtale af bogen Bone Broth via linket herunder.

Ingredienser

Til Broth
1 kylling eller suppehøne
500 g hønse/kyllingevinger (kan udelades eller erstattes med kalve/okseskank)
½ spsk sorte peberkorn
2 laurbærblade
2 spsk æblecidereddike

Til servering
750 g blandede grøntsager, fx gulerødder, squash, broccolistængler og diverse rodfrugter
2-3 store løg
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 håndfuld friske krydderurter; rosmarin/timian/oregano/persillestængler
2 tsk salt, gerne Himalayasalt

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 °C varmluft. Klip/skær vinger og lår af kyllingen eller hønen. Læg kylling eller høne, lår og vinger i en stor bradepande og brun det i 20-25 minutter. Kom det hele i en stor gryde sammen med eventuel saft fra bradepanden. Dæk med koldt vand, så det står ca. 3 cm over skroget, og tilsæt peberkorn, laurbærblade og eddike. Kog det op og lad det småsimre for meget lav varme i 2-24 timer. Fjern både skum og fedt undervejs. Ved hønsebroth er det en god idé at fjerne fedtet så godt som muligt, da det ellers kan give en grim bismag. Det gøres nemmest med en stor ske eller en suppeøse.

Efter 1-2 timer fjernes lår- og brystkød fra din broth. Det smager skønt i alt fra salat til suppe eller gryderetter. Du kan sagtens lade kødet koge med længere, de fleste vil bare finde det mest delikat, hvis det ikke koges med for lang tid. Skroget med mere koger videre i det angivne antal timer.

Rens, skrub og/eller skræl grøntsagerne inkl. løgene, skær dem i mindre stykker, vend dem med olien og bred dem ud på en bradepande. Sænk varmen i ovnen til 175 °C og bag grøntsagerne i ca. 1 times tid, til de er godt karamelliserede og brunede, men ikke brændte. Afkøl grøntsagerne og kom dem i en beholder inklusive væden, tildæk og sæt på køl, til du skal bruge dem. Koger du din broth under 6 timer, så tilsæt med det samme grønsagerne sammen med kyllingedelene.

Skyl og slyng krydderurterne og pak dem evt. ind i et stykke gaze eller i en tepose. Bind knude på den. Du kan også bare binde dem sammen med et stykke madgarn. Tilsæt grøntsager til din broth de sidste ca. 4-6 timer af kogetiden og krydderurter den sidste time. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs, hvis nødvendigt, der skal dog helst aldrig være mere vand i, end det lige dækker skrogene. Smag til med salt. Si brothen og kassér skrog og grøntsager. Der er så mange små ben i denne broth, så det er ofte alt for meget bøvl at pille dem fra grøntsagerne. Lad brothen afkøle helt. Sæt den i køleskabet natten over og fjern derefter alt fedtet, der har samlet sig på toppen. Den holder sig fint 5-7 dage på køl og 1 år i fryseren.

bone broth

Kogetiden er lidt op til dig. Du kan lave en virkelig god, nærende broth, der gelerer perfekt med en blanding af kylling og oksehaler på 12 timer. Koger du skroget længere tid, så ser det ud til, at du trækker endnu mere af det gode ud af knoglerne. Hvis du har en meget dårlig fordøjelse eller har let ved at reagere på nye fødevarer, kan det være en god idé at starte med kyllingebroth og kun at koge den i 3-4 timer, for efterfølgende at trappe op i kogetid.

Bone Broth

Tip: En god kyllinge/hønsebroth er som balsam for sjælen, og det er for mange den nemmeste broth at starte med, idet den er så mild og lækker og kan spises med stort velbehag både af store og små. Selvom du sagtens kan udelade vingerne, så bliver brothen bare bedre, hvis du kan få dem med. Så de er ulejligheden værd af lede efter.

Brug for flere lækre og sunde opskrifter til aftensmaden?

Jeg har samlet mine 9 bedste opskrifter til en sund aftensmad i denne E-bog. Hvis du har lyst, kan du downloade den og få nem inspiration til aftensmaden.

Du finder e-bogen her Sund og let aftensmad

Du kan finde min omtale af bogen om Bone Broth HER
Du kan finde opskriften på en god kartoffelsuppe, hvor du kan anvende Bone broth HER 
Du kan finde opskriften på en god grønkålssuppe, hvor du kan anvende Bone broth HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Bone Broth? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Opskrift på boller med havtorn og mandler

Opskrift på boller med havtorn og mandler

Disse delikate boller med havtornflager er lette at bage, og havtornen giver dem et ekstra delikat pift. De kan bages med eller uden gluten. Ingredienser til 6-8 stk 4 dl tempereret vand 25 g gær 50 g økologiske hakkede mandler eller hasselnødder 200 g økologiske...

Hyldeblomstsaft uden tilsat sukker

Hyldeblomstsaft uden tilsat sukker

Hjemmelavet hyldeblomstsaft hører foråret eller den tidlige sommer til, og det smager fantastisk friskt og dejligt. Der skal normalt rigtig meget sukker i hyldeblomstsaft, og det er vi ikke så glade for hjemme hos os. Derfor har jeg forsøgt mig med to produktioner; en...

Grønne, proteinrige pandekager

Grønne, proteinrige pandekager

Disse grønne, proteinrige og fiberrige pandekager er lette at tilberede, og de smager godt til enten morgenmad med yoghurt og bær eller til frokost hummus og grønsager. Pandekagerne er glutenfri. Ingredienser til 4 stk 3 æg 8 spsk. havregryn 1 spsk. loppefrøskaller...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Fem sunde dage".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.