Hokkaidosuppe med kokos

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde supper Hokkaidosuppe med kokos

     6

Hokkaido græskar er sunde og lette at anvende til såvel hummus som mos og pålæg. En lun og velkrydret Hokkaidosuppe med kokos smager forrygende og er særdeles let at lave.

Til 4 personer skal du bruge:
750 gr. udskåret hokkaido
1 stort rødløg
1 syrligt æble
½-1 rød chili (afh.af hvor stærk du ønsker suppen )
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 spsk gammeldags kærnet smør
2 tsk middelstærk karry
3/4 l lys bouillon
2 1/2 dl kokosmælk
Suppen krydres desuden med uraffineret flagesalt, timian, koriander, spidskommen og friskkværnet peber efter smag og behag.

Skræl Hokkaidogræskarret og skær hokkaidokødet i grove tern. Pil og hak løg og chili. Skær løgene i skiver og fjern kernerne fra chilien og hak den fint. Skræl æblet og skær det i tern. Varm lidt smør og olivenolie i gryden, tilsæt karry og chili og derefter løgene, der simrer til de er halvbløde. Bliver smør/olivenolie blandingen for varm, tilsættes lidt vand. Resten af ingredienserne ( undtagen kokosmælken) kommes i sammen med bouillonen, og koger godt en halv time under låg. Tilsæt kokosmælk, varm forsigtigt og og purer suppen med stavblender og smag til med krydderier. Så er suppen klar til serverering.

Du kan finde opskriften på grovboller med græskar, der også er gode i madpakken her

Var du tilfreds med denne opskrift, så klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis her