Opskrift på græskarsuppe – god og spicy

2 jan, 2020 | Sunde Opskrifter, Sunde supper

Denne opskrift på græskarsuppe er med chili, æbler og granatæbler. Den er spicy og susende lækker, cremet og velsmagende. Du kan sagtens lave en stor portion og fryse ned. Gør du det, så undlad kokosmælk og tilsæt først den, lige før at suppen skal serveres.

Ingredienser 4 prs.

800 g Hokkaido græskar, uden skal og kerner
1 rødløg
3 fed hvidløg
1 chili efter smag og behag
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
200 g tomater (flåede)
200 g røde æbler
1 tsk friskreven gurkemeje
1-2 tsk spidskommen
6 dl grøntsagsbouillon
4 dl kokosmælk
Lidt vand til justering af konsistensen
uraffineret salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skræl eller rengør Hokkaido græskarret, fjern kærnerne og skær græskarret i mindre stykker, Hak løg, hvidløg og chili groft og svits det i ekstra jomfruolivenolien. skræl æblerne og skær dem i småbitte stykker. Tilsæt herefter græskar- og æblestykkerne sammen med de flåede (økologiske) tomater. Svits det hele i nogle minutter og tilsæt mortet spidskommen og gurkemeje.

Tilsæt herefter grønsagsbouillon og lad suppen simre ved svag varme i cirka en 20 minutter. Blend suppen ensartet og cremet, juster konsistensen med lidt vand og smag den til med salt og peber. Lige før servering varmes suppen op og tages derefter af blusset for at tilsætte kokosmælk. Suppen må ikke koge, efter at kokosmælken er tilsat. Så er Hokkaidosuppen klar til servering og du kan pynte den med friske krydderurter og granatæblekerner. Velbekomme.

Du kan finde en opskrift på en anden græskarsuppe HER
Du kan finde opskriften på gulerodssuppe med ingefær HER

Var du tilfreds med denne opskrift på græskarsuppe? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hvid bønnedip – let og lækker

Hvid bønnedip – let og lækker

Hvid bønnedip med spinat og ricotta er en let og lækker lille tilbehørsret. Ingredienser til 4 personer 2 fed hvidløg 250 g kogte hvide bønner 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie til stegning 250 g ricotta Salt og peber 100 g babyspinat 1-2 tsk. Citronskal 1-2 spsk....

Lasagne med ekstra grønt

Lasagne med ekstra grønt

Lasagne med ekstra grønt og linser smager fantastisk dejligt og er velegnet med en lækker salat til. Du kan sagtens lave en stor portion, så du har til to dage. Denne lasagne er alt det, en lasagne skal være. Den indeholder blot lidt ekstra grønt og lidt grønne...

Rødbedekage

Rødbedekage

Skøn, let og lækker rødbedekage, fyldt med fibre og naturlig sødme.

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!