Glutenfri Quinoaboller

Forsiden Sunde Opskrifter Sundt Brød og Bagværk Glutenfri Quinoaboller

     2
Billede af boller med quinoa

Få opskriften på lækre quinoaboller, som er perfekte i madpakken eller som tilbehør til supper og salater.

Ingredienser til 8-10 quinoaboller:
½ liter vand ca. 40 grader
15 g loppefrøskaller
1 tsk. uraffineret salt
1 spsk. tørret brændenælde
175 g frossen spinat, hvor
væden er presset fra
35 g græskarkerner
150 g quinoamel
100 g rismel
125 g quinoaflager

Fremgangsmåde:
Vand og loppefrøskaller røres sammen og trækker i 15 min. Piskes derefter i 2 min. med håndpisker. De øvrige ingredienser tilsættes. Dejen røres godt igennem, indtil konsistensen er som en fast grød. Formes forsigtigt til boller med våde hænder eller med en isske og sættes på bagepladen. De pensles med olivenolie og bages 30 min. ved 200 grader i almindelig ovn eller ved 190 grader i varmluftsovn. Hvis du har en dampovn, så kan du med fordel sætte bollerne på hæveprogram i 20 minutter og herefter bage dem som i en almindelig ovn, men med jævnlige dampskud.

Disse boller er velegnede i madpakken eller som tilbehør til supper eller salater.

Var du tilfreds med denne opskrift på mine glutenfri quinoaboller? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.