ForsidenSund inspirationForbudt sproejtemiddel fundet i frugt og groent i Danmark. Det sundhedsskadelige sproejtemiddel chlorpyrifos er fundet i frugt og groent i danske forretninger

Forbudt sprøjtemiddel fundet i frugt og grønt

Sund inspiration

     4
Forbudt sproejtemiddel fundet i frugt og groent

Forbudt sprøjtemiddel fundet i frugt og grønt i Danmark. Sprøjtemidlet chlorpyrifos er fundet i frugt og grønt i danske forretninger. Sprøjtemidlet har været forbudt i Danmark siden 2012, men er altså fundet (af Danwatch) i importeret frugt og grønt i danske supermarkeder.

Chlorpyrifos er mistænkt for at kunne skade især børn og fostres hjerner, og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean har tidligere sat chlorpyrifos i forbindelse med skader på børn og fostres hjerner.

Udsættes børn eller fostre for chlorpyrifos, så har en række studier vist, at det potentielt kan skade et særligt center i nervesystemet og øge risikoen for at barnet udvikler ADHD, autisme eller lavere IQ, særligt hos de små.

Sprøjtemidlet chlorpyrifos blev oprindeligt godkendt af EU på basis af et enkelt studie, foretaget på rotter. Der er siden skabt tvivl om studiets validitet, idet studiet var udarbejdet af producenten selv; Dow Chemicals. Adskillige forskere i miljømedicin udtrykte dengang undren over EU’s godkendelse, da andre studier klart viste, at chlorpyrifos kan skade børns hjerner. Blandt andet har målinger af nedbrydningsstoffer stammende fra chlorpyrifos i urinprøver fra gravide kvinder vist, at jo større mængder chlorpyrifos et foster udsættes for, jo dårligere klarer det sig.

Meget tyder derfor på, at chlorpyrifos er helbredsskadeligt at indtage, særligt for vores yngste – børn og fostre. Det er derfor fuldstændig vanvittigt at kunne konstatere, at der er fundet rester af dette giftige stof i hver tredje konventionelle appelsin, clementin eller mandarin, solgt i danske forretninger. Totalt set er der fundet rester af chlorpyrifos i fire procent af vores konventionelle frugter og grønsager. Det er primært i afgrøder fra Kina, Spanien og Thailand, men tallet kan være højere. Det diskuteres nemlig løbende, om grænseværdien er sat for højt.

Chlorpyrifos anvendes som sprøjtemiddel på frugt og grønt og virker som en slags nervegas på insekter. Det er et hyppigt anvendt pesticid og desværre lovligt mange steder i verden. Selvom stoffet er forbudt i Danmark, så importerer vi altså lystigt frugt og grønt, der er sprøjtet med chlorpyrifos og dermed indeholder rester af det. Det skal ikke angives på emballagen, at fødevaren er sprøjtet med og kan indeholde rester af det sundhedsskadelige chlorpyrifos.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan det kan være tilladt at importere fødevarer, sprøjtet med chlorpyrifos i Danmark, når vi ved, at det kan have fatale konsekvenser at indtage. Det hjælper ikke engang at købe danske afgrøder, for i Danmark sprøjter vi ganske vist ikke med chlorpyrifos, men derimod lystigt med Roundup. Roundup er det mest anvendte sprøjtemiddel i Danmark, til trods for, at aktivstoffet glyphosat mistænkes for at være kræftfremkaldende. Da man i EU ville udfase brugen af glyphosat og Roundup, modsatte Danmark sig som det eneste land og blokerede dermed for udfasningen af brugen af glyphosat, aktivstoffet i Roundup. Jeg tænker bare, hvad pokker skal alle de potentielt skadelige stoffer i vores mad?

Reference: studie med kritikken af godkendelsen af chlorpyrifos, offentliggjort i Environmental Health 2018 
Philippe Grandjean; Kemi på hjernen

Der er efter min mening kun en ting at gøre; køb økologisk – hver gang!

Du kan læse mere om, hvordan dansk frugt er fyldt med pesticidrester HER
Du kan læse mere om sprøjtemidlers indvirkning på børns hjerner negativt HER
Du kan læse mere om, hvorfor du skal vælge økologisk HER   
Du kan læse mere om den uhyggelige cocktaileffekt HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.