Forkæl dine tarmbakterier

Forsiden Inspiration og Oplevelser Forkæl dine tarmbakterier

     4
Gæsteskribent

Kirsten Skaarup

Kirsten Skaarup er kogebogsforfatter, madentusiast, globetrotter, vegetar og imod madspild. Kirsten har skrevet et væld af skønne vegetariske kogebøger, hvoraf mange af dem er gået hen og blevet klassikere. Kirsten Skaarup har også en spændende blog, hvor hun skriver om vegetarisk mad og om oplevelser fra sine mange eksotiske rejsemål. Du kan finde et link til Kirsten blog herunder.

Forkæl dine tarmbakterier, for ny forskning viser, at bakteriefloraen eller mikrobiotaen i vores tarme har stor betydning for vores helbred. Og bakterierne lever af det, vi fodrer dem med, ikke mindst plantefibre.

Det enormt komplicerede liv i tarmene med at nedbryde og optage madens energi er nødvendig for hele vores velbefindende. Men det er først i de seneste år, at forskerne indgående har kigget på, hvor stor betydning vores tarmbakterier har for mange sygdomme. Forskerne mener nu, at mange af vores kroniske sygdomme og overvægt kan have deres udspring i en dårlig bakteriesammensætning.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fortaler for, at vi spiser mindre kød. Jeg kan derfor varmt anbefale, at du bytter svinekød og andre former for kød – især fra firbenede dyr – ud med proteiner fra bønner, linser, korn og nødder. Det er sundt, også I relation til optimering af tarmbiotaen. Det medicinske tidsskrift Gut har nemlig foretaget en undersøgelse af bakteriefloraen hos 153 italienske veganere, vegetarer og “altædere”. Forsøgsdeltagerne spiste den såkaldte middelhavskost, og det viste sig, at dem, der spiste mest fiberrigt, havde den sundeste tarmflora. Veganerne lå i top med 88% på “bakterieskalaen”, vegetarerne scorede 65 %, mens de, der spiste både kød og grønt, kun nåede 30%.

Jo mere fiberrigt du spiser, desto sundere bliver mikrofloraen i tarmen. Så spis masser af kål, grove grøntsager, jordskokker, hele korn, mælkesyrede grøntsager som sauerkraut og kimchi, bønner og linser, bær, bananer og andre frugter.

Jeg kan for eksempel anbefale disse lækre kartoffelfrikadeller fra Indien HER
Som tilbehør vil jeg foreslå en kålssalat med knas og kerner HER
Du kan finde opskriften på surkål HER
Du kan læse mere om Kirsten Skaarups bog Powerfood HER og se Kirstens blog HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.