Lars Muhl: Man kan ikke spise penge!

25 sep, 2014 | Inspiration og Oplevelser, Sund inspiration

Gæsteindlæg af Lars Muhls (www.larsmuhl.com/dk/)

I skrivende stund – samtidig med at danske svineproducenter, godt støttet af såkaldte eksperter fra Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen samt diverse politikere, hårdnakket nægter at tage MRSA-problemet alvorligt – er mindst ti nyfødte konstateret smittede i Nordjylland, mens tre soldater netop er blevet hjemsendt, alle smittede med MRSA. I Limfjorden er samtlige muslinger inficeret efter udledning af gylle. Og nu er der også fundet MRSA i kød. I København er en af vores bekendte, der i et halvt år har kæmpet med et åbent sår, der ikke ville hele, også blevet konstateret smittet med MRSA. På bare et år er der sket en tredobling af smittede. Men hvad med alle dem, som ikke er registrerede? I Norge kan man godt håndtere og løse problemet. Hvorfor vil man ikke i Danmark? Her kan man kun råbe “skræmme-kampagne” og “stigmatisering” i en sådan grad, at det bliver virkeligt skræmmende. Hvad med befolkningens ve og vel? Når overlæge Henrik Westh fra Videncenter for MRS siger, at problemet er mere end alvorligt og ude af kontrol, så bør man vel lytte til ham.

MRSA er jo ikke nogen nyhed, problemet har været kendt i årevis, hvor bl.a. professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos og andre, forgæves har forsøgt at råbe myndigheder og landbrug op. Nu ser vi konsekvenserne. Landbruget siger at MRSA er kommet for at blive, og at vi skal lære at leve med den. Men hvordan lever man med noget, man i sidste ende kan dø af? Hvor langt skal vi ud? Først når den sidste gris er død, den sidste mark forurenet, den sidste vandboring lukket, og den sidste borger smittet, vil vi indse, at man ikke kan spise penge.

Du kan læse mere om MRSA bakterien HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Indkøbslister – 7 veje til et langt liv

Indkøbslister – 7 veje til et langt liv

Her finder du to af mine personlige indkøbslister til min nye bog 7 veje til et langt liv. Du kan printe dem ud eller klikke på produkterne for links. Indkøbsliste 1 Indkøbsliste 2 Her finder du ekstra inspiration til verdens sundeste middelhavsmad: finde opskriften...

Behandling af stress med osteopati

Behandling af stress med osteopati

Flere og flere danskere oplever fysiske symptomer på stress. Det er, når vi bliver såvel fysisk som mentalt udfordrede over en længere periode, og vurderer, at der ikke er udsigt til forandring, at vi oplever fysiske signaler på stress. De kan komme til udtryk på...

Vigtig viden før og under graviditet

Vigtig viden før og under graviditet

Graviditeten og tiden op til graviditeten er væsentlige tidspunkter for dit barns sundhed og for at sikre det det allerbedste udgangspunkt for et godt liv. Under graviditeten næres og bygges det lille nye liv af ”byggesten” fra mors krop. Muskler, organer, kredsløb,...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!