Råd om børns sundhed kommer fra industrien

Hvert år modtager nybagte forældre og forældre til børn, der begynder i skolen, tryksager fyldt med gode råd om børns sundhed. Desværre kommer rådene ikke fra uvildig side – materialet er nemlig udgivet af brancheorganisationer, der er sat i verden for at varetage industriens interesser.

110.000 tryksager om børns sundhed og trivsel uddeles hvert år gratis til danske forældre. Helt konkret drejer det sig om 70.000 bøger henvendt til forældre med børn, der begynder i skolen og 40.000 pjecer til spædbørnsforældre. De første er udgivet af Mejeriforeningen, de sidste af Mejeriforeningen i samarbejde med brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Der er uden tvivl fornuftige råd i materialet, men jeg finder det stadig problematisk at sammenblande sundhedsfaglige råd med økonomiske interesser. Indholdet er udarbejdet af mejeriforeningen i samarbejde med en række sundhedsplejersker og en diætist. Alene oplevelsen af, at fagfolk har bidraget til udgivelsen, kan nemt komme til at virke som en blåstempling af bogens samlede indhold – også den del, der efter min mening er slet skjult reklame. For eksempel når der i bogen til skolebørnene godt nok står nævnt, at ”vand er det vigtigste at drikke i skolen,” og der så alligevel efterfølgende bruges dobbelt så meget spalteplads på at fremhæve skolemælksordningen, som Mejeriforeningen selv står bag. Endda med en skræmme-bemærkning om, at hvis man ikke får skabt en god kultur omkring det at drikke mælk, så vil børnene ofte erstatte med søde drikke. Én ting er, at denne påstand – hvor rigtig den så må lyde – mig bekendt ikke er videnskabeligt underbygget. Noget andet er, at selvsamme Mejeriforening selv markedsfører sukkerholdige mælkeprodukter – endda i selvsamme skolemælksordning.

Argumenterne stritter altså lidt efter behov og alt efter, hvilken pointe foreningen ønsker at fremhæve. Hvordan forældre skal navigere i dette, flagrer i det uvisse. Det er også værd at understrege, at det ikke bare er vinklingen af de informationer, der optræder i et givent materiale, der kan være problematisk – det kan fravalget af informationer også, som for eksempel oplysninger om de potentielt problematiske reaktioner, som også kan affødes af indtag af kasein og væksthormoner fra komælk.

Så spørgsmålet er, om vi kan og bør stole blindt på de gode råd, vi får fra virksomheder, der har økonomiske interesser i at give os lige præcis de råd?

Jeg er enig i, at der et behov for solide og velunderbyggede kostråd til børneforældre, for der er mange informationer, holdninger og undersøgelser at navigere i som forbruger. Jeg kunne derfor endnu en gang ønske mig, at vores offentlige styrelser, ville påtage sig deres ansvar og udgive et fagligt velunderbygget og uvildigt informationsmateriale. Jeg har før efterlyst, at vores sundhedsmyndigheder begynder at varetage befolkningens interesser fremfor industriens. Det gør jeg også i denne sammenhæng. Vores sundheds- og Fødevarestyrelse er ansat til at være en uvildig myndighed, der sikrer, at vi – børn som voksne – har adgang til videnskabeligt underbyggede sundhedsråd uden skelen til, hvad industrien måtte synes og mene.

Det skal retfærdigvis siges, at Sundhedsstyrelsen sammen med Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhed også har givet deres egen bog om mad til småbørn, men da bogen ikke er gratis, er sundhedsplejerskerne tilbøjelige til at vælge det gratis materiale fra Mejeriforeningen, som opfattes som ”bedre end ingenting.” Det er en glidebane, hvis vores sundhedsfaglige råd skal udspringe fra virksomheder, der har økonomiske interesser i en bestemt udlægning af fakta. Hvor går grænsen for, hvem vi skal tage imod sundhedsfaglige råd fra? Skal vi så også til at have kostråd formuleret af burger- og pizzakæder?

Var du tilfreds med denne artikel om ? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.