Værd at vide om frikadeller
Værd at vide om frikadeller. Elskede er de. Så meget står fast. Den danske frikadelle har nærmest ikonisk status som nationalspise og madkulturel livret på vores middagstallerken. Om den stegte kødbolle så også gør sig fortjent til al den kærlighed, det er en ganske anden sag, der nok mest afhænger af, hvilken kanoniseret familieopskrift, der anvendes, hvilke minder, der knytter sig til smagen, og så også hvad der serveres til. Jeg tillader mig derfor her at udfordre den ikoniske danske frikadelle, så får vi se, om I har lyst til at tage udfordringen op og prøve Madforlivets bud på en nutidig, sund og grøn frikadelle.
Lad os tage et kig på ingredienslisten. Svinekødet er kongen, hovedingrediensen. Traditionelt og konventionelt produceret dansk svinekød, der ligger billigt til salg i køledisken. Og der er valuta for pengene, for du kan være så snydeheldig både at få rester af antibiotika, glyphosat, genmodificeret soja, MRSA bakterier og mange andre herligheder med i købet, når du putter konventionelt dansk svinekød i indkøbskurven. De øvrige ingredienser binder frikadellen sammen og hemmeligheden bag en god frikadelle er som regel ret store mængder salt.
Elsket er den. Men sund bliver den aldrig, for den klassiske, danske frikadelle indeholder stort set de samme ingredienser som de fleste fast food-livretter: Masser af tvivlsomme fedtstoffer, hvidt mel, mere salt end Sundhedsstyrelsen anbefaler og konventionelt kød produceret på problematiske vilkår. De få sunde ingredienser; løg, æg og eventuelt havregryn som alternativ til rasp eller mel, drukner i helbredsskadelige fedtstoffer og penicillinrester, GMO og MRSA problematikker for nu slet ikke at komme ind på dyreetikken.
På denne lille video, kan du se, hvor let det er at tilberede de grønne frikadeller:
Du danske frikadelle, jeg udfordrer dig! Støt op om udfordringen, prøv Madforlivets delikate og velsmagende grønne frikadeller og DEL meget gerne dette budskab, der opfordrer og inspirerer til en fornyelse af frikadellen, så den bliver sundere, grønnere, mere miljøvenlig og samtidig bare smager fantastisk godt. Du kan se videoen herunder og finde hele opskriften på grønne frikadeller her https://www.madforlivet.com/opskrifter/sund-aftensmad/groenne-frikadeller/
Opslået af Anette Harbech Olesen (Madforlivet.com) på 2. oktober 2017
Opslået af Anette Harbech Olesen (Madforlivet.com) på 29. september 2017
P.S. Skulle der være enkelte af familiens mandlige medlemmer, der tillader sig at brokke sig lidt over fraværet af kød, så bare hils fra mig og sig, at rigtige mænd spiser grønt og går forrest i kampen mod myten om, at maskulinitet er forbundet med indtag af kød. Det kan også lige tilføjes, at der endnu ikke på verdensplan er konstateret et eneste dødsfald ved indtag af flere grønsager og mindre kød. Desuden, så stammer de fleste smagspræferencer – eller det modsatte – fra barndommen. Nu er vi voksne, og nyere videnskabelige undersøgelser konkluderer, at alle voksne kan lære at sætte pris på mad, som de ikke tidligere brød sig om, blot ved at smage på den. Som voksen skal der op til tyve serveringer til. Børn er langt hurtigere, for de kan også lære at spise alting, hvis bare de prøver nok gange, men her kan to til ti serveringer ofte være tilstrækkeligt. Det hjælper, hvis forældrene går forrest som gode eksempler, hvilket iøvrigt er forudsætningen for enhver positiv forandring :-).
Du kan finde opskriften på grønne frikadeller HER
Du kan finde opskriften på Rødbedesalat med Puy linser HER
Du kan læse mere om, hvorfor grønsager er så sunde HER
Du kan læse mere om, hvorfor økologiske råvarer er sundere HERVar du tilfreds med denne artikel Værd at vide om frikadeller? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.