ForsidenSund inspirationVille du spise en boef produceret på marcipanbroed? Man tror det naeppe, men kasserede marcipanbroed, blomme i Madeira, slik og guldbarer kan indgaa i konventionelle koeers foder

Ville du spise en bøf produceret på marcipanbrød?

Ville du spise en boef produceret paa marcipanbroed?

Ville du spise en bøf produceret på marcipanbrød og M&M’s? Jeg måtte knibe mig i armen, da jeg forleden faldt over en avisartikel, der beskrev, hvordan en landmand fodrede sine dyr med spildprodukter fra chokoladeindustrien. Fem tons kasserede guldbarrer, marcipanbrød, M&M’s og blommer i madeira landede ifølge artiklen hver måned på landmandens adresse, hvor det blev blandet i køernes foder for blandt andet at øge fedtprocenten i mælken.

Var det mon en aprilsnar? Men nej, en opringning til fagchef Lisbeth Shooter fra SEGES, som er en del af erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, bekræfter, at det er normal procedure hos en del landmænd, at kasseret slik, kager, kiks og chokolade anvendes som ingredienser i dyrenes foder. “Den primære årsag er, at restprodukterne er en billig råvare, som samtidig har et højt indhold af sukker, der tilfører foderet en god portion energi. De søde sager har samtidig den fordel, at de giver smag og sødme, hvilket stimulerer dyrenes lyst til at spise” forklarer Lisbeth Shooter, der også fremhæver bæredygtighedsvinklen – nemlig, at der er tale om restprodukter, der ellers ville være gået til spilde.

Lisbeth Shooter understreger, at anvendelsen af de søde sager i foderet foregår under kontrol. “Næringsindholdet i de søde sager kan selvsagt variere en del, og derfor er det naturligvis af yderste vigtighed, at det balanceres ind i foderet, så balancen mellem energi, protein, fibre og stivelse bliver optimeret i samme grad, som hvis energien kom fra kornprodukter”.

Men fem tons – om måneden. Personligt vil jeg til hver en tid holde fast i, at denne form for “næring” hverken er sund for mennesker eller dyr. Fedstoffer i maden er livsvigtige, men de skal være af den bedste slags. Trods alle landmændenes argumenter, er det virkelig vanskeligt for mig at begribe, hvordan de kan vælge fedstoffer fra slik- og kageindustrien fremfor fedtstoffer fra naturlige foderkilder som eksempelvis græs eller byg. Jeg finder det både uforståeligt og i den grad utiltalende.

Vi mennesker ved, at vi bliver, hvad vi spiser. Mon ikke det samme gælder for dyr? Det er eksempelvis velkendt, at køer, der primært spiser græs, giver de bedste bøffer, den sundeste mælk og smør med den allerbedste fedtsyresammensætning.

Hvis vi vil sikre os, at de madvarer, der skal nære og styrke os, er fremstillet optimalt, fornuftigt og skånsomt – hvad enten de er vegetabilske eller animalske – må vi ganske enkelt, som situationen er idag, gå målrettet efter de varer, der er mærket med det røde Ø-mærke. For galskaben stopper jo desværre ikke i ko- og svinestalden. Jeg har før skrevet om, hvordan laks fra danske farvande indeholder methylkviksølv, dioxiner og andre kemiske substanser – og at konventionelt opdrættede laks fodres med en blanding af GMO soja og dårlige, ødelagte fedstoffer, der bevirker, at omega 3 indholdet i konventionelle opdrætslaks ofte er særdeles lavt. Der anvendes ligeledes medicin og pesticider, så man må spørge sig selv, om fiskene overhovedet er egnet til menneskeføde.

Selvfølgelig er det ikke alle landmænd, der bruger ovennævnte metoder, men vi har som forbrugere desværre ingen lovgivning eller mærkningsordninger, der viser os, hvad de dyr, som ender i køledisken som konventionelt kød, pålæg, bacon, mælk, fløde eller smør, har spist eller indtaget af medicin, pesticider med mere. Ingen mærkat udover det røde Ø mærke kan garantere os rene og næringsrige råvarer. Hvad skal vi overhovedet med konventionelt opdrættede svin og køer, der har vokset sig store på sukker og fedt fra slikindustrien, og hvorfor fremstilles der overhovedet laks på GMO soja og transfedtsyrer, som ovenikøbet pumpes med pesticider. Hvad skal vi med det, og hvorfor tillades det? Måske er det også derfor, at der sælges økologiske produkter som aldrig før set i Danmarkshistorien. Det er nemlig eneste måde, hvorpå vi kan være hundrede procent sikre på, at dyrene får ordentligt foder og ikke slik, kager og marcipanbrød, og at råvarerne er fremstillet efter sunde principper og ikke indeholder pesticider eller anden uønsket kemi. For de økologiske krav er strenge, og det bevirker, at vi kan stole på ø mærket.

Det er skræmmende, at dele af den konventionelle fødevareproduktion ikke i højere grad fokuserer på de sundhedsmæssige aspekter, men at der derimod  bliver ved med at dukke historier op om fødevareproduktion, der er så uhensigtsmæssig, at man tror, at det er lyv. Hold da op, hvor vi trænger til en fødevarelovgivning, der sætter folkesundheden højest, når der skal produceres mad til os danskere. Indtil da, køb økologisk – hver gang.

Du kan læse mer om det røde Ø mærke, og hvorfor du trygt kan stole på det HER
Du kan læse danske lægers advarsel mod indtag af konventionelle opdrætslaks HER
Du kan læse mere om økologiske fisk HER
Du kan se denne skræmmende tv udsendelse, vist på DR1, om opdrætslaks HER
Du kan læse mere om dansk, økologisk fiskeopdræt HER
Du kan læse mere om betydningen af omega 3 fedtstoffer HER

Var du tilfreds med denne artikel om Ville du spise en bøf produceret på marcipanbrød? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.