Er ADHD et udtryk for mangel på Ritalin eller Medikinet?
Man skulle tro det, hvis man lytter til de råd der gives i den gule informationsbus, som ADHD foreningen har sendt rundt til de danske skoler. Målet skulle være at oplyse skolebørn og deres forældre om lidelsen ADHD (Attention deficit hyperactivity disorder).
Tiltaget sætter yderligere fokus på de – efter min mening – uheldige monetære afhængighedforhold, som hovedparten af danske patientforeninger har til medicinalindustrien. Det svækker patientforeningernes uafhængighed, og kan som her, føre til ganske groteske tiltag.
For i ADHD foreningens informationsbus uddeles der lystigt brochurer Brochurer der oplyser, at ADHD kan behandles. Det eneste du skal gøre, er at gi’ dit barn en pille hver morgen! Brochurerne er bekvemt produceret af medicinalfirmaet HB Pharma, der sjovt nok markedsfører lige præcis det medicinske præparat – Medikinet -, som ADHD foreningens personale i busserne anbefaler. Medikinet indeholder samme aktive stof – methylphenidat – som præparatet Ritalin, og begge typer medicin udskrives mod ADHD. Den medicinske behandling oplyses som eneste løsning til forældre med piger, der lider af ADHD.
Er et sådant tiltag overhovedet lovligt? Og hvis det er, så burde det efter min mening forbydes – lige på stedet.
For det første har forskere knyttet til MTA – Multimodal Treatment Study of Children with ADHD – helt tilbage i 2009 måttet konstatere, at denne type medicinsk behandling ikke havde nogen langvarig effekt for børn med ADHD. For det andet, så er der en lang række bivirkninger forbundet med medicinen, og ingen kender langtidseffekten af at give børn sådanne kraftige medicinske stoffer. Derimod har man i USA oplevet, at unge på Ritalin har øget selvmordstendens og også tilfælde af unge på medicinen, der er gået amok på skoler etc. med katastrofale konsekvenser til følge.
Der findes andre gode og velunderbyggede behandlingsmuligheder af ADHD, som kan afprøves, før man som forældre griber til en medicinsk behandling, der har voldsom indvirkning på barnets hjernefunktion. Studier viser, at f.eks. kostomlægning og skræddersyede kosttilskud i kombination med psykologhjælp, har haft god effekt for mange. Disse tiltag kunne jeg forstå, hvis menneskene bag informationskampagnen tog rundt og oplyste om. SÅ mange børn har fået det SÅ meget bedre, når de er informeret om, hvad sukker, kunstige sødemidler, farvestoffer, tilsætningsstoffer, visse typer frugt og protein kan gøre ved dem. Mange finder ud af, at der er stoffer eller fødeemner der trigger anfald. Undgås disse og tilføres der samtidig de fornødne mikronutrienter og gode olier, så er der mange der får et rigtig godt liv.