Afføring kan transplanteres og helbrede sygdom

18 nov, 2015 | Viden og Forskning

I dag kan afføring transplanteres og helbrede sygdom. For bare ti år siden sagde en dansk hospitalslæge til mig, at tarmbakterier ikke havde nogen bevislig sundhedsmæssig betydning, idag transplanterer lægerne lystigt fæces fra raske mennesker til syge med fantastisk gode resultater. I dag er det anerkendt, at mangel på enkelte tarmbakterier kan være den afgørende faktor i relation til udvikling af en lang række sygdomme, heriblandt tarmsygdomme, overvægt, type II diabetes, depression og mange andre lidelser.

Hvidovre hospital er et af de hospitaler, der udfører afføringstransplantationer. Det har hospitalet gjort igennem to år, særligt på mennesker der lider af tarmsygdomme og diabetes type II, og resultaterne er virkelig gode. Hospitalet vurderer, at to ud af tre bliver raske efter den første transplantation. Andre skal igennem flere runder, før der er effekt. Transplantationerne foregår ved, at sund afføring fra en rask donor blendes med saltvand og indføres i den syges endetarm.

De fleste af os går rundt med både potentielt sygdomsfremkaldende og en hel masse sundhedsfremmende bakterier i tarmen. De sundhedsfremmende holder de sygdomsfremkaldende i skak, hvis de er mange nok. Sammensætningen, balancen og mængden har således stor betydning for vores sundhed og indre balancer. Det er befriende, at betydningen af en sund tarmflora langt om længe er blevet anerkendt, for bakteriefloraen i tarmen udgør ikke mindre end 70% af immunforsvaret og er nøglen til sundhed livet igennem.

Danske forskere har påvist, at cirka hver fjerde af os går rundt med for få af de sundhedsfremmende bakterier i tarmen. Det kan potentielt øge risikoen for udvikling af en række sygdomme som type II diabetes, overvægt, astma, visse former for kræft og autoimmune lidelser. Der kan også være en sammenhæng imellem sammensætningen af bakterier i tarmen og så udvikling af lidelser som depression og andre psykiske lidelser. Derfor er noget af det bedste du kan gøre at stimulere tarmbiotaen med indtag af masser af fibre fra grønsager og fuldkorn samt dagligt indtag af mælkesyrebakterier, enten fra hjemmelavet eller velsyrnet yoghurt, kefir, mælkesyregærede grønsager eller via et dagligt indtag af mælkesyrekapsler. Husk også altid at tage en kur med probiotikakapsler i mindst 3 måneder efter en eventuel antibiotikakur.

Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora HER
Du kan få klar besked om mælkesyrebakterier HER
Du kan finde opskriften på hjemmelavet yoghurt HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.