Antioxidanter og kræft

10 sep, 2016 | Viden og Forskning

Antioxidanter og kræft er et hyppigt debatteret emne. Med jævne mellemrum dukker der overskrifter op som “Vitaminpiller kan gøre dig syg”, Vitamintilskud har ingen effekt” og senest har vi kunnet se overskriften “Antioxidanter fordobler spredningen af kræft blandt mus”. Ved et hurtigt dyk ned i undersøgelsen står det klart, at det er de samme mennesker, som endnu engang står bag en gedigen skræmmekampagne mod indtag af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Lærer vi det aldrig? Herunder får du mine vurderinger af den aktuelle debat:

Først og fremmest er der også i dette studie anvendt syntetisk e-vitamin i form af dl-alpa- tokoferol. Indtag af syntetisk e-vitamin duer ikke, det ved vi allerede. Derimod har indtag af naturlige e-vitaminer, der indeholder såvel alpha- som beta-, gamma- og delta tokoferoler og trienoler vist sig at kunne beskytte raske celler og bekæmpe kræftceller. Desuden virker antioxidanter bedst i samspil. Det ved vi også fra tidligere undersøgelser. Det vil sige, at e- vitaminer selvfølgelig skal have følge af A-vitaminer, C-vitaminer, D-vitaminer, zink, selen med mere. De arbejder sammen og har brug for hinanden. Ligesom når vi spiser bær, der er sprængfyldte med antioxidanter, så får vi jo heller ikke kun en slags indenbords, vi får hele viften. Hvis målet med denne undersøgelse renhjertet havde været at påvise, at e-vitamin og N-Acetyl-Cystein kunne anvendes effektivt i kampen mod kræft, så havde forskerne grebet det helt anderledes an. I tilfældet med denne aktuelle forskning, kan man reelt frygte, at der er tale om et andet mål og helt anden dagsorden.

Dernæst savner jeg så umådeligt meget, at landets mange kompetente journalister tager dette emne seriøst. Sætter sig ind i emnet istedet for bare hovedløst at videreformidle forskernes overskrifter. Det er trist, og det sker på bekostning af den generelle folkesundhed, at sådanne overskrifter formidles uden at der sættes bare det mindste lille spørgsmåltegn ved, hvem der står bag og hvorfor.

Det er tankevækkende, at nøjagtig de samme forskere, som står bag denne advarsel, stod bag en lignende advarsel mod antioxidanter i 2014. Der var også tilsvarende advarsler ude i 2012 og i 2010. Vi har set det et utal af gange, at man tager en enkelt antioxidant, ovenikøbet i en form, som kroppen ikke kan optage særlig godt, og fremstiller et studie, der “overraskende” viser, at det ingen effekt har mod kræftceller. Ofte gør form og dosis, samt det faktum, at de tilføres som enkelte antioxidanter, at der opstår andre, muligvis mindre hensigtsmæssige sideeffekter, og dem kaster man sig så over i overskrifter, som deles ukritisk af medierne.

Det er uværdigt, det er uetisk, og det er så trist at opleve, at fordi vitaminer, mineraler og antioxidanter ikke kan patenteres, så skal de trynes. Jeg ville ønske, at der var flere læger, der udviste nysgerrighed overfor, hvor meget godt vitamin- og mineraltilskud kan gøre. At de ville forlange uvildig undervisning både i mikronæringsstoffer men også i anvendelsen af medicin. Vitaminer og mineraler virker, hvis de tilføres i rette form og dosis.

Kunne vi ikke nok få langt mere uvildig forskning i dette land? Kunne vi ikke nok få lidt mere selvkritik blandt forskere og læger, og kunne vi ikke nok få et par skrappe journalister på banen, som har lyst til at dykke ned i dette morads, i stedet for at formidle overskrifter, der gør en hel masse mennesker unødigt urolige?

Du kan læse mere om vitaminer og mineraler her
Du kan læse mere om e-vitaminer her
Du kan læse mere om C vitaminer her
Du kan læse mere om antioxidanter her

Var du tilfreds med denne artikel om antioxidanter og kræft? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Godt at vide om vitaminer

Godt at vide om vitaminer

Det er vigtigt her at slå fast, at vitaminer og mineraler er livsvigtige for os mennesker. Mangel på mikronæringsstoffer kan føre til en lang række sygdomme, og netop derfor burde der undervises i disse mikronæringsstoffers betydning på landets medicinske uddannelser....

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.