Skal årsagen til autoimmune sygdomme findes i maven?

8 jun, 2021 | Viden og Forskning

Hver femte dansker lider af mindst én autoimmun sygdom, og derfor er der god grund til at interessere sig for, hvorfor disse mere end 100 forskellige lidelser opstår, og ikke mindst om man kan gøre noget for at undgå dem.

Flere og flere studier antyder, at vi formodentlig skal kigge på vores indtag af glutenholdig mad og i vores tarmbiota og fordøjelsessystem efter svar.

Der findes mere end 100 forskellige autoimmune sygdomme, altså sygdomme, som opstår, fordi vores immunforsvar i stedet for at angribe kroppens fjender (som f.eks. vira, bakterier, svampe, toksiner og parasitter), går til kamp mod kroppens eget væv. Forskerne arbejder hårdt på at kaste lys over emnet, og flere nylige studier peger i samme retning: sundheden i vores tarmsystem.

70 % af immunforsvaret sidder i tarmene

Autoimmune sygdomme tager alle udgangspunkt i immunforsvaret, og da omkring 70 % af dette er tilknyttet vores tarmsystem, er det væsentligt at interesse sig for, hvordan vi sikrer, at det har de bedste betingelser.

Under optimale omstændigheder er indersiden af tarmslimhinden – også kaldet tarmepitelet – dækket af beskyttende bakterier – primært mælkesyrebakterier – som konstant arbejder på at holde de dårlige bakterier og mikrober nede, så de ikke gør os syge.

Er der ikke tilstrækkeligt af de gode bakterier eller er variationen af dem lav, kan der opstå en ubalance, der giver de skadelige bakterier bedre spillerum, og dermed skaber en øget risiko for allergi, intolerance, ubehag og autoimmune reaktioner – som i værste fald kan udvikle sig til sygdomme.

Utæt tarm – hvad er det?

Også fænomenet utæt tarm har vakt forskernes interesse. Det føromtalte tarmpitel består af et enkelt lag tætsiddende celler, hvorimellem der sidder nogle bittesmå proteinporrer, der fungerer som portvagter. De kaldes for tight junctions.

Disse tight junctions regulerer trafikken mellem tarm og blod, så næringsstoffer og vitaminer får lov at passere, mens for eksempel ufordøjede madrester, toksiner og skadelige mikroorganismer sædvanligvis formenes adgang.

Men i visse tilfælde kan der opstå huller i disse porte, så uønskede elementer får adgang til blodbanerne og sætter immunforsvaret i alarmberedskab. Det er dette fænomen, der kaldes for utæt tarm (eller leaky gut), og det kan føre til udvikling af autoimmune sygdomme som for eksempel gigt, diabetes, stofskiftesygdomme og cøliaki.

Gluten kan spille en rolle

I denne sammenhæng kan gluten være en medvirkende faktor til. Gluten indeholder nemlig proteinet Gliadin, som ved indtag kan øge dannelsen af stoffet Zonulin, der dannes af tarmmikrober og potentielt kan ødelægge de tætte bindinger i tarmslimhinden.

Det kan sætte immunforsarcellerne i højeste alarmberedskab, når eksempelis ufordøjede gluten- og caseinfragmenter entrer blodbanen, og det kan føre til udikling af autoimmune sygdomme. Der ses eksempelvis et unormalt højt indhold af zonulin blandt andet hos mennesker, der lider af autoimmune sygdomme som cøliaki, leddegigt, multipel sklerose og type 1-diabetes.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du vil hjælpe din krop, tarm og dit immunforsvar til større sundhed, så er det en god ide at tænke over, hvad du spiser og drikker. Et overreagerende immunforsvar kan beroliges ved at fjerne det, der får det til at reagere.

Udover gluten og komælk er alkohol, antibiotika og kemiske tilsætningsstoffer i maden sædvanligvis de mest udfordrende for tarmens slimhinder. Sørg for at indtage gavnlige vitaminer og mineraler i form af en højkvalitets multiitaminmineralpille, ekstra D3-vitamin samt en god omega 3 olie som for eksempel Nordfolk omega 3.

Suppler gerne med et tilskud af mælkesyrekulturer som for eksempel Bio-Kult Boosted eller Udo’s Probiotic Super 8. Det er også en god idé at supplere med gode velsyrnede yoghurter som f.eks. Acido, Kefir eller mælkesyregærede grøntsager eller ditto grøntsagsdrikke.

Brug for hjælp til fordøjelsen og glutenfri inspiration? Jeg har udgivet en ny bog om tarmsundhed og glutenholdig mad

“Gaven til Maven” er min seneste bog om fordøjelsen og sammenhængene mellem irritabel tarm, oppustethed, diarré og andre udfordringer i tarmsystemet og så vores indtag af korn som hvede, rug og byg.

Løsningen kan være at leve glutenfrit. Bogen er et stort passionsprojekt, der har været undervejs i flere år og som udkommer på Politikens Forlag den 7. september 2021.

Du kan købe bogen her.

 

Mere viden

Læs mere om gluten, utæt tarm og autoimmune sygdomme.

Læs mere om, hvordan du selv holder tarmen i form.

Læs mere om probiotika. 

Læs mere om at leve glutenfrit. 

Læs mere mere om gigtsygdommen lupus og tarmen.

Var du tilfreds med denne artikel om autoimmune sygdomme? Så må du meget gerne “Synes godt om” artiklen herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Kampen om vores sundhed

Kampen om vores sundhed

Du er givetvis stødt på udtrykket ultraforarbejdet mad? Manden bag udtrykket er brasilianeren Carlos A. Monteiro, og han vurderer, baseret på en række forskningsresultater, at fødevareindustriens manipulationer med vores mad til de såkaldte ultraforarbejdede...

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Det at drikke kaffe forbinder vi for det meste med en hyggestund, en nydelse, hvis altså vi lige tåler og kan lide kaffe. Men kaffe kan også være befordrende for tarmens mikrober, og dermed gavnligt for dit vigtige tarmmikrobiom. Det viser forskning, publiceret i...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.