BMI og vægt anbefalinger – ny forskning lægger op til en revidering

Vej mere – lev længere. Lyder det besnærende? Så kan du glæde dig over, at det faktisk er sundt at veje lidt mere. Ny forskning publiceret i Journal of the American Medical Association (JAMA) peger på, at vi lever længere og at vi er generelt sundere, hvis vi ikke er ultra tynde. Det er godt nyt, synes jeg, for i vores kultur er det at være supertynd næsten blevet identisk med at være sund. Det er en myte, der heldigvis nu punkteres af forskningen.

Dette må absolut også anses for værende godt nyt til alle de mange dejlige danske kvinder og unge piger, der har følt sig påvirkede af medier og omgivelsernes stigmatisering, fordi BMI tallet indtil nu har defineret dem som overvægtige. Vort enorme fokus på vægt og ydre fremtræden har også ført til et ændret selvbillede blandt mange kvinder og særligt unge piger. Det kan være udfordrende at være tilfreds og glad for sin egen krop, når man falder udenfor omgivelsernes definitioner af, hvad der er normalt.

En revidering af vores officielle vægtanbefalinger og af BMI kan derfor ikke gå hurtigt nok. Hidtil har man skullet ligge på et BMI mellem 18,5 og 25 for betegnes som normalvægtig. De nye forslag peger på, at et BMI på mellem 20-27 ikke alene er normalt men også sundere. Ligger du i denne gruppe, har du mindre risiko for udvikling af sygdomme, og du lever også længere end hvis BMI’et er enten højere eller lavere.

Det betyder ikke, at vi nu kan kaste os over kager og slik, slet ikke. For vores vægt og ikke mindst fedtprocent er tæt forbundet med vores indre sundhed. Fedtprocenten er et sundere parameter at anvende end BMI tallet, også fordi der her tages højde for at muskler vejer mere end fedt, det gør BMI tallet ikke. For høj eller for lav fedtprocent er forbundet med risiko for udvikling af sygdom, og du kan sagtens have et lavt BMI tal men en for høj fedtprocent, hvis du spiser og drikker meget sukker. Sukker omdannes nemlig også til fedt i kroppen.

Walter C. Willett, der er forsker på Harvard School of Public Health har påvist i sit store Nurses’ Health study, at såvel et lavt som et højt BMI uvægerligt er tæt forbundet med en øget risiko for udvikling af en lang række velfærdssygdomme, og den nyligt publicerede forskning viser da også, at der er betydelig sundhedsrisiko ved at være meget for tyk. Så det smarteste er at lægge sig lige i midten, og det kan betale sig at passe godt på sig selv og spise sundt og fornuftigt. Der er rigtig mange faktorer forbundet med vores kropskonstitution, og vi er allesammen meget forskellige. Det er ikke kun det vi spiser, drikker og motionerer, der har betydning for vores vægt, vores genetiske disposition kan gøre, at vi skal passe endnu mere på end andre, vores sociale liv har betydning for vores vægt og kemiske stoffer i vores omgivelser, vores tarmflora og hvordan vores mor har spist under graviditeten er alle faktorer, der kan have indflydelse på vores voksenliv. Du kan læse mere om det herunder.

Jeg håber sådan, at dette kan hjælpe til en debat, og at vi som ansvarlig voksen generation kan gøre op med tidens mediefremstillede billede af en sund kvinde som værende ultratynd. Det er jo netop ikke sundt, og forhåbentlig vil en revidering af definitionsbegreberne føre til en nødvendig diskussion om netop dette emne. Det er vigtigt, at den unge generation ikke underlægges usunde krav til at kunne passe en størrelse 34 . Måske kan Marilyn Monroes kropsidealer igen komme på mode? Hun var en størrelse 42 det meste af sit voksenliv, og hun huskes stadig som en af verdens smukkeste kvinder.

Læs mere social utryghed og udvikling af overvægt HER

og om hormonforstyrrende stoffer og udvikling af overvægt HER

Overvægt og tarmflora HER

Var du tilfreds med denne artikel? Vidste du at du kan abbonere på mit gratis månedlige nyhedsbrev HER