Danmarks Farligste Dyr – Skovflåten!
Borrelia-infektion – også kaldet Lyme-Borreliose – er en sygdom, der kan overføres til mennesker via skovflåter. Flåten er en blodsugende mide, der netop nu huserer i stor stil i landets skove. Den er lillebitte som et knappenålshoved, derfor let at overse, og kan sagtens forveksles med den uskadelige tæge. Tæl benene hvis du er i tvivl, en tæge har 6 ben, en mide eller skovflåt 8 ben.
Flåter kan være bærere af borrelia bakterien, så det kan betale sig at undgå flåtbid og ha’ opmærksomhed på, om du er blevet bidt, når du har været i skoven. Fjernes flåten indenfor 24 timer efter bid, er sygdomsrisikoen meget lav. Den største risiko opstår, når et flåtbid forbliver uopdaget, og hvis flåten er bærer af borrelia bakterien. Borrelia bakterien kan hos mennesker medføre borreliose – også kaldet Lyme disease. Flåterne kan også være bærere af en virus, der kan medføre hjernebetændelse i form af sygdommen TBE (tickborne Encephalitis).
Flåter findes på varme og fugtige steder i skovene, og altid hvor der er rådyr. De sidder i græs eller bevoksning – lige klar til at springe på dyr eller mennesker. Gummistøvler giver derfor rigtig god beskyttelse. Når flåten springer på mennesker, så søger den efter varme, fugtige steder på kroppen, og derfor bider den sig ofte fast i lyske og ved armhuler, men de kan i princippet bide alle steder på kroppen. De begraver hovedet i huden og suger blod. Det er yderst væsentligt at checke sig selv efter en tur i skoven eller hvis du har hund, for de er hyppige ofre for flåtens bid. Anskaf dig en flåttang og fjern med den hele skovflåten. Undlad at klemme på flåtens krop, for det kan få den til at tømme maveindholdet over i blodet, og det er i maveindholdet borreliosebakterien sidder. Et gammelt husråd siger også, at flåter ikke bider, hvis man har spist hvidløg.
Det er let at overse et flåtbid, og når flåten har suget blod til sig, så slipper den automatisk og falder af. Er du blevet bidt uden at opdage det, så kan første faresignal om en infektion være en voksende rød ring eller plet omkring det sted, hvor skovflåten har bidt. Rødmen fremkommer typisk en til fire uger efter biddet, og viser sig efterhånden med et blegt område i midten samtidig med, at pletten gradvist forstørres. Med rødmen følger ofte symptomer i form af træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter samt let feber. Ubehandlet borreliose kan blandt andet medføre hjernebetændelse, lammelser og kronisk træthedssyndrom, men mange uforklarlige sygdomme kan have taget udspring i en uopdaget borrelioseinfektion. Adskillige sygdomstilstande, forårsaget af borreliose, starter typisk med smerter i ryg, hals og nakke særligt mellem skulderbladene. Man kan få nervelammelser, oftest i ansigtsnerverne.
Derfor er det vigtigt at få tilstanden diagnosticeret og behandlet inden det kommer så vidt, for følgerne kan være alvorlige og langvarige. Og netop på dette område lever vi danskere livet farligt. For den test den danske Sundhedsstyrelse anvender i diagnosticeringen af sygdommen, er den såkaldte ELISA-test. Den er ifølge udenlandske eksperter hverken pålidelig eller effektiv. Testen anvendes herhjemme på anbefaling af Danmarks førende borreliaekspert, overlæge Klaus Hansen Rigshospitalet. Klaus Hansen har selv været med til at udvikle denne version af Elisa-testen. Et punkt, der har mødt kritik og sat spørgsmålstegn ved uvildighed i processen.
En række udenlandske studier viser, at ELISA testen langtfra fanger alle smittede, og læge og forskningsleder Nikolaus Ackermann fra Ludwig Maximilians Universität i München har den helt klare holdning, at Elisa testen, anvendt alene ikke er retvisende. I Tyskland anvender man derfor en anden test, Western Blot-testen – der ifølge Ackermann er langt mere præcis og bedre end ELISA-testen. Dette underbygges ligeledes af studier på området, og Western Blot-testen anbefales da også af den internationale Lyme and Associated Diseases Society, en nonprofit, medicinsk borrelia-organisation. Daniel Cameron, der er formand for foreningen, har specialiseret sig i borreliainfektioner gennem de seneste 23 år, og han undrer sig over danske lægers stadige anvendelse kun af ELISA-testen. Hans erfaringer med ELISA-testen er, at den er utilstrækkelig.
Anvendelse af ELISA-testen alene betyder, at inficerede danskere har høj risiko for fejldiagnose eller slet ingen diagnose, og dermed manglende rettidig behandling. Ofte med store konsekvenser til følge for den enkelte.
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
