Det danske drikkevand er forurenet af pesticider

10 feb, 2018 | Viden og Forskning

Det danske drikkevand er forurenet af pesticider, og Miljøstyrelsen har slået alarm, for i de seneste år, har vandværkerne måttet lukke 100 boringer om året på grund af massiv forurening. Problemet accelererer hastigt, men endnu værre er det, at drikkevandet ikke tilnærmelsesvist analyseres for alle de toksiske stoffer, som i dag er mulige forurenere af vores postevand. Der trænger i den grad til en overordnet politisk indsats på dette område, og det haster!

En nylig kortlægning af vores vandforsyning i Danmark har vist, at mange af landets vandværker har for høje niveauer af pesticider og nedbrydnings produkter i drikkevandet. Mange steder kan pesticid indholdet godt være under “grænseværdien” fordi pesticiderne kan være i en nedbrydningsproces, der skaber nye kemiske forbindelser. Disse nye forbindelser er forskerne først for nylig blevet opmærksomme på. Miljøstyrelsen har, på baggrund af denne kortlægning fra Kommunen.dk, valgt at indkaldt vandværkerne til krisemøde. Miljøstyrelsen ser med stor alvor på denne udvikling, som flere kalder en bombe under den danske vandforsyning.

Vandværkerne undersøger rutinemæssigt kun for en brøkdel af de forskellige kemiske stoffer i drikkevandet, som potentielt kan forekomme. Nogle små, private vandværker tester måske kun for 9-10 forskellige stoffer, mellemstore vandværker for måske 22-33, andre store vandværker for flere. Generelt kan dog siges, at der ikke rutinemæssigt testes for samtlige mulige kemiske stoffer. Det viser sig nemlig, at hver gang der undersøges for andre pesticider eller kemiske stoffer end dem på vandværkernes lister, så er forekomsten i drikkevandet ofte tårnhøj. Sådan var det også, da der ekstraordinært blev undersøgt for sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon. Chloridazon har været anvendt som ukrudtsmiddel i Danmark fra 1964 til 1996, hvorefter det blev forbudt. Det nedbrydes meget langsomt og er nu fundet i høje koncentrationer i drikkevandet hos foreløbig 327 danske vandværker. Det er dog langtfra alle vandværker, der har sørget for at teste for stoffet. Der måles nemlig ikke rutinemæssigt for chloridazon, der derfor ryger direkte ud i drikkevandet til alle os intetanende forbrugere. Og desværre i særdeles høje koncentrationer, idet målinger har vist koncentrationer op til 90 gange højere end de tilladte værdier. Stoffet er såmænd også kun hormonforstyrrende, hæmmer børns fysiske og mentale udvikling og er mistænkt for at kunne virke kræftfremkaldende.

Danmarks vandværker er under pres. Det skønnes, at der nu er pesticidrester i 43% af vores grundvand. Ingen kender det fulde omfang af problemet, for vi måler ikke. Danmarks miljøforsker nummer et, Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, mener, at disse fund skal tages dybt alvorligt. Forurenet drikkevand kan gøre os syge, og desuden, så kan en øget påvirkning fra en lang række toksiske stoffer fremkalde den såkaldte cocktaileffekt, hvor et stofs negative sundhedsmæssige effekt mangedobles på grund af tilstedeværelsen af andre toksiske stoffer.

Jeg tilhører den generation, der kan huske, at politikere og eksperter forsikrede os om, at pesticider aldrig ville kunne trænge igennem jordlagene og nå ned til grundvandet. Og jeg er efterhånden godt og grundigt træt af den konstante misinformation, som vi danskere udsættes for. Jeg husker en lang række tidligere eksempler på udokumenterede officielle udsagn som ”margarine er sundere end smør”, ”mælk giver stærke knogler”, ”sukker feder ikke”, ”æg øger kolesteroltallet”, “amalgam gør ingen skade i tænderne” og ”fedt er farligt”. Disse fejlagtige udsagn har kostet mange danskere dyrt. Derfor har jeg truffet min beslutning.

Personligt køber jeg ikke udsagn som ”Vi har verdens bedste og reneste drikkevand” eller Fødevareministerens seneste udtalelse ”Pesticider i urinen er ikke skadeligt”. De er så vidt jeg kan se hverken baseret på grundig uvildig forskning eller hensynet til den enkelte danskers sundhed. Ingen kan idag med sikkerhed sige, hvordan menneskekroppen reagerer på påvirkninger fra disse mange forskellige kemiske og potentielt sygdomsfremkaldende stoffer. Derfor renser jeg mit vand, før jeg drikker det.

Alligevel kan det i den grad undre, at vores Miljø- og Fødevareminister ikke omgående griber ind og forlanger, at det danske drikkevand renses, og får lovgivet om, at vandværkerne rutinemæssigt skal analysere for samtlige mulige pesticider og toksiske stoffer. Vandet kan effektivt renses ved hjælp af kulfiltre, der er en enkel og naturlig rensemetode.

Du kan læse mere om problematikken med vores drikkevand samt rensemetoden via links herunder.

Kilder:
Kommunen.dk          
https://www.kommunen.dk/artikel/pesticid-problem-det-ligner-en-regulaer-katestrofe-for-vandforsyningen     
https://www.emu.dk/sites/default/files/BAM.pdf

Du kan læse mere om forurenet dansk postevand HER   
Du kan læse mere om pesticider i artiklen Sandheden om din mad HER
Du kan læse Philippe Grandjeans forskning om pesticiders effekt på børns hjerner HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!