Danskere med lave D-vitaminniveauer er mere udsatte

23 nov, 2022 | Viden og Forskning

To et halvt år efter Corona pandemien, og efter at have ignoreret et utal af udenlandske forskningsresultater, der viste, at D vitamin kunne have en beskyttende effekt mod vira, publicerer Statens Serum Institut nu en undersøgelse med konklusionen; ”Danskere med lavt D-vitamin niveau, der blev smittet med covid-19, blev ramt hårdere af virussen end danskere med tilstrækkelige D-vitamin niveauer.”

Tak for det, men jeg er simpelthen nødt til i denne sammenhæng at sige, at det ikke har skortet på opfordringer til danske læger og forskere under pandemien, netop om at inddrage D vitamin som et forebyggende tiltag. Det gjorde de eksempelvis i England, hvor der blev uddelt gratis D vitamin til særligt udsatte. I Spanien gik de endnu videre og påviste, at tilførsel af højdosis, aktivt D vitamin blandt indlagte covidpatienter, mindskede dødeligheden og forkortede sygdomsforløbet. Alt dette og meget mere har været fremsendt løbende til de ansvarlige læger sammen med opfordringer til at se på, hvorfor herboende mennesker, der er mørke huden, havde langt højere forekomst af covid, end mennesker med lys hud. En plausibel teori kunne være lave D-vitaminniveauer, men man afviste at undersøge det nærmere.

Alle jer, der modtager og læser Madforlivet nyhedsbrev har formodentlig bemærket, at alle ovennævnte informationer om D vitamins beskyttende effekt er tilflydt jer i en lind strøm. Mit håb er, at det har kunnet hjælpe jer mod svære sygdomsforløb, eller eventuelt har kunnet forkorte sygdomsperioden. Vi ved, at D vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan komme i nærheden af, og at mange danskere mangler D vitamin i vintermånederne. Det er individuelt, i hvilken grad vi er i stand til at optage og omdanne D vitamin, så dosis er individuel. Alligevel fastholder Sundhedsstyrelsen, at danske læger ikke må måle patienternes D vitaminniveauer, medmindre der er alvorlige symptomer, der taler for det. Det til trods for, at en overlæge på TV har udtalt; ”Kunne alle danskere have tilstrækkeligt høje D-vitaminniveauer, så ville vi formodentlig kunne spare 17% på de samlede sundhedsudgifter i Danmark”. Den lader vi lige stå.

Men lad os glæde os over, at forskerne fra Statens Serum Institut, i samarbejde med forskere fra Harvard, nu 2½ år efter pandemien, har færdiggjort deres analyser af patienternes blodprøver og kunnet konstatere, at D-vitaminniveauerne blandt de sygdomsramte HAR betydning for forløbet. Konklusionen lyder: Lave vitamin D niveauer er forbundet med højere risiko for et mere alvorligt covid-19 forløb. Risikoen for et mere alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede med D-vitaminmangel var dobbelt så stor som hos smittede med højere niveauer af vitamin D.

Men ingen træer vokser ind i himmelen, for i samme åndedrag lyder det: ”Det er dog vigtigt at understrege at disse resultater ikke tjener som opfordring til at indtage høje doser af vitamin D gennem kosttilskud.” Jeg gør forsigtigt opmærksom på, at den primære D vitaminkilde, nemlig solen, er sparsom og står lavt hele vinteren, og da det ikke er muligt at spise sig til tilstrækkeligt D vitamin, så er det nødvendigt for alle danskere, hvilket også anbefales af FVST, at indtage D vitamin som kosttilskud hele vinteren. Dosis er som sagt individuel, men en god rettesnor er at dosere, så du ligger på 100 nmol/l i blodprøver året rundt.

Via links herunder kan du læse, hvordan du finder frem til dine individuelle behov og optimale doser D3 vitamin.

Referencer:
Nielsen, N.M., Junker, T.G., Cohen, A.S. et al.; “Vitamin D status and severity of COVID-19”; Sci Rep 12, 19823 (2022)
Adrian R Martineau, David A Jolliffe, Richard L Hooper, Lauren Greenberg, John F Aloia, Peter Bergman, Gal Dubnov-Raz et al.; ”Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data”; BMJ 2017; 356 doi: ttps://doi.org/10.1136/bmj.i6583 Published 15 February 2017, BMJ 2017;356:i6583
Martin Kongsbak, Trine B. Levring, Carsten Geisler, and Marina Rode von Essen; The Vitamin D Receptor and T Cell Function; Front Immunol. 2013; 4: 148. Published online 2013 Jun 18. doi: 10.3389/fimmu.2013.00148 PMCID: PMC3684798 PMID: 23785369
Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza. Virol J. 5:29. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16959053
Ginde AA, Mansbach JM, Camargo CA Jr. (2009) Association between serum 25-hydroxyvitamin D level and upper respiratory tract infection in the Third National Health and Nutrition Examination Survey. Arch Intern Med. 169:384-390. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19237723
Martineau AR, Jolliffe DA, Hooper RL et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ. 356:i6583. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28202713
Urashima M, Segawa T, Okazaki M et al. (2010) Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr. 91:1255-60. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20219962
von Essen MR, Kongsbak M, Schjerling P et al. (2010) Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nat Immunol. 11:344-349. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20208539

Her kan du læse artiklen Kan vitaminer og mineraler beskytte dig?
Her kan du læse artiklen D vitamin kan beskytte dig 
Her kan du læse artiklen Ny forskning på vej om D vitamin

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne artikel Danskere med lave D-vitaminniveauer er mere udsatte? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

Omega 3 fedtsyrer er livsvigtige for vi mennesker og hører til blandt de såkaldte essentielle fedtsyrer, som vi skal have via mad eller tilskud, fordi vi ikke selv kan danne dem. Alt for mange danskere mangler de vigtige omega 3 fedtsyrer. Jeg hopper derfor lige ud i...

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.