Hvad er den sundeste mad egentlig? Middelhavsmad tager titlen

11 sep, 2023 | Viden og Forskning

Vil du gerne leve længere og tabe et par kilo? Så kan jeg fortælle dig, at sund Middelhavsmad er udråbt til den sundeste mad, du kan spise.

Hvorfor er Middelhavsmad den sundeste mad?

Middelhavsmad består af masser og masser af grønsager, bær, frugter, krydderurter, fisk, mandler og nødder, suppleret med mindst to spiseskefulde ekstra jomfruolivenolie hver dag. Alle madvarer, der for længst er dokumenteret som det bedste, vi mennesker kan indtage.

Middelhavsmad giver mæthed, vitale fibre og næringsstoffer, og er samtidig særdeles sundt.

Er Middelhavskost også den sundeste kur?

En Metaanalyse har desuden vist, at Middelhavskost også er den sundeste slankekur, der udover at stimulere et vægttab også øger vi menneskers generelle sundhed.

Middelhavskost smager godt og er sundt, også for mennesker med hjertesygdomme, der kan forvente at leve op til syv år længere, hvis de spiser mere Middelhavsinspireret mad.

Gå derimod i en stor bue udenom for meget kød og kødpålæg, mælkeprodukter og forarbejdede fødevarer, glutenholdig mad samt raffinerede olier og margariner af enhver slags.

Hvordan får du mere sund Middelhavsmad ind i kosten?

Der er ingen facitlister, men der kan forsigtigt opstilles syv gode råd til mere sund Middelhavsmad her:

  1. Spis tre daglige måltider. Til hvert eneste måltid bør indgår mange grønsager, hertil gode proteiner og sunde fedtstoffer. Vær kvalitetsbevidst i dine valg af råvarer, prioriter økologiske afgrøder, så får du flere mikronæringsstoffer og undgår uønskede pesticidrester mm.
  2. Sørg for, at mindst halvdelen af din tallerken er skønne grønsager, eksempelvis broccoli, kål, løg, gulerødder og peberfrugter, gerne af økologisk oprindelse.
  3. Spis masser af fisk, f.eks. økologisk laks eller ørred, alternativt ansjoser, sardiner eller gammeldags modnede sild hver dag. Du kan også tage et tilskud af en højkvalitets fiskeolie som eksempelvis Nordfolk, Nordic Natural cod liver oil eller MorEpa.
  4. Vær generelt kvalitetsbevidst i dine indtag af sunde fedtstoffer. Suppler f.eks. morgenmaden med kværnede hørfrø, hørfrøolie eller mandler, frokosten med pesto eller fisk og aftensmaden med to spiseskefulde god økologisk ekstra jomfruolivenolie.
  5. Proteinindtaget kan stamme fra animalske kilder som fisk, fjerkræ, vildt eller lidt mælkeprodukter som f.eks. ost, eller fra vegetabilske kilder som linser, bønner eller kikærter. Nøgleordet er også her: kvalitetsbevidsthed.
  6. Udvis mådehold i dit indtag af mad og alkohol og pas på med sukker. Et glas vin om dagen kan være sundt for nogen, men ikke alle. Har du et ønske om vægttab, er det en god ide at holde sig fra alkohol, da det kan hæmme fedtforbrændigen.
  7. Sov godt og helt mørkt, de fleste af os skal helst have mindst syv timers søvn. Mangel på søvn kan påvirke dine valg af mad i løbet ad dagen. Når du er træt og uoplagt, øges risikoen for at vælge fed, sød og hurtig mad.

Hvad er det sundeste slik?

Når vi taler sundt slik, bør vi som udgangspunkt kigge naturens veje igen – og undgå fødevarer med for mange e-numre i form af konserveringsmidler og farvestoffer. Tørret frugt er bedre end vingummi. Nødder er bedre end chips. Mørkt chokolade er bedre end lys chokolade.

Konkrete eksempler på sundt slik er f.eks.:

Mere inspiration til verdens sundeste mad

Måske har du lyst til at prøve at spise mere sund Middelhavsmad, så kan du hente inspiration via links herunder:
finde opskriften på Grønne frikadeller
finde opskriften på Broccoli pure
finde opskriften på grønsagssuppe med kryddercreme 
finde opskriften på tomatsuppe 
finde opskriften på Italienske kødboller 
finde opskriften på Salat med ansjoser og rød peber

Du kan også læse mere om:
Sådan finder jeg den bedste olivenolie 
Betydningen af en god nattesøvn 
Sundt fedt 

Referencer:
Lars T. Fadnes ,Jan-Magnus Økland,Øystein A. Haaland ,Kjell Arne Johansson; “Estimating impact of food choices on life expectancy: A modeling study”;
PLOS; February 8, 2022
Francesco Sofi, Francesca Cesari, Rosanna Abbate, Gian Franco Gensini, Alessandro Casini; “Mediterranean diet and health status: meta-analysis”; BMJ 2008;337:a1344, 11 September 2008)

Var du tilfreds med denne artikel Den sundeste kur? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!