Depression og diagnose

26 aug, 2016 | Viden og Forskning

Dette indlæg handler om depression og diagnose, om den diagnoseform, der i de senere år er blevet anvendt af landets praktiserende læger og psykologer for at stille diagnosen depression. De diagnostiske grænser udvides nemlig konstant, og idag tager flere mennesker end nogensinde set tidligere i verdenshistorien antidepressiv medicin. Der blev igår sat fokus på emnet i DR udsendelsen De raske syge.

Er vi blevet mere depressive? De fleste sygdomme kan konstateres via blodprøver eller scanninger, men psykiske lidelser som depression, angst og fobi kan ikke måles og vejes. Derfor har lægerne i de senere år gjort brug af et spørgeskema i diagnosticeringen af depression og social angst. Det har betydet en enorm stigning i antallet af mennesker, der diagnosticeres med disse lidelser og ordineres antidepressiv medicin. En stor meta analyse, publiceret i det anerkendte tidsskrift The lancet, viser, at tre ud af fem, der hos den praktiserende læge diagnosticeres (og medicineres) mod depression, slet ikke er depressive. De er det, der i meta-analysen kaldes for falsk positive.

Det er helt naturligt for os mennesker at føle glæde, sorg, tristhed, kærlighed og alle mulige andre følelser. Det er faktisk ofte vores følelser, der definerer os som mennesker. Det kan derfor give anledning til bekymring, at så mange får en psykisk diagnose og deraf følgende medicin, bare for at udvise det man kan kalde naturlige følelsesmæssige udsving. Er vi kommet dertil, at helt naturlige og almindelige følelser, eksempelvis tristhed, træthed, generthed eller sorg, diagnosticeres som værende sygeligt? Er normal menneskelig adfærd blevet til sygdom? Og i givet fald, kan vi leve med det?

Hvem er det, der kan have en interesse i at sygeliggøre os og udstede diagnoser? Medicinalindustrien har naturligvis stor interesse i at sælge så meget medicin som muligt. Jo flere diagnoser, der findes og gives, jo mere medicin sælges der. Men også lægerne har et ansvar. De er opdraget til at behandle symptomer med medicin fremfor at årsagsbehandle. Et andet dilemma er også, at alt for mange læger er tilknyttet medicinalindustrien, og adskillige af dem, der har udviklet det spørgeskema, der anvendes til diagnosticering, har tilknytning til industrien. Muligvis kan disse faktorer være årsagen til, at ingen sætter spørgsmålstegn ved den nuværende brug af et spørgeskema til diagnosticering. Tværtimod.

Det spørgeskema, som idag anvendes, vil faktisk kunne diagnosticere de fleste af os med depression eller social angst i perioder af vores liv. Et spørgeskema, som overdiagnosticerer og fejldiagnosticerer tre ud af fem, og som slet ikke spørger ind til årsagerne til en eventuel tristhed eller sorg, bør under alle omstændigheder give anledning til undren, om ikke andet, så hos vores myndigheder.

Indtil da må vi selv tage ansvar og tillade os at føle helt naturlige menneskelige følelser i perioder uden at det nødvendigvis skal sygeliggøres og medicineres.

Du kan læse mere om antidepressiv medicin HER
Du kan læse om Peter Gøtzsches syn på medicinalindustriens rolle HER
Du kan læse artiklen “Har alle dansker en diagnose i 2020?” HER
Du kan læse meta analysen i The Lancet HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hvad er det med de planteolier?

Hvad er det med de planteolier?

Det er let at blive forvirret, når talen falder på fedt. Vi har fået tudet ørerne fulde, og får stadig anbefalet, at passe på med mættet fedt og i stedet spise planteolier. Jeg gør høfligst opmærksom på, at mindre mængder mættet fedt er livsvigtigt for hormon-,...

De bedste proteinkilder

De bedste proteinkilder

Måske er du i tvivl om, hvor meget protein, og fra hvilke kilder, du skal spise hver dag. Du kan læse med her, hvad forskningen foreslår. Først og fremmest, så er proteiner kendt som livets byggesten. Alt i vores kroppe udskiftes konstant, og proteiner, der er bygget...

Mit bedste sundhedsråd 2025 – spis flere grønsager

Mit bedste sundhedsråd 2025 – spis flere grønsager

Sunde fibre fra grønsager, frugt og ægte fuldkorn er uden sammenligning dine tarmbakteriers livretter. De spiser, fordøjer og omdanner dem med stor fornøjelse til kortkædede fedtsyrer som for eksempel butyrat, også kendt som smørsyre. Dine tarmbakterier deler således...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "MAD - Kunsten at spise godt og leve sundt".

Du er blevet tilmeldt!