Er komælk sundt eller usundt?

Forsiden Viden og Forskning Er komælk sundt eller usundt?

     4

Af Per Bennicke, læge og akupunktør

I mange århundreder har det været kutyme at dække en del af menneskets kaloriebehov ved komælk og produkter deraf.  Specielt i Danmark har der været en stadigt mere indgroet tradition for indtagelse af disse.  I dag er så således, at man nærmest tænker på komælkeprodukter som uundværlige også for sundheden.

Egentlig videnskabelige undersøgelser vedr. komælk og –produkter har først set dagens lys fra sidst i 1980erne og frem til i dag.  I DK har der først eksisteret undersøgelser (betalt af landbruget) over komælkens påvirkninger af menneskets sundhed i de sidste 2 årtier – og i sagens natur i form af anprisninger af dennes værdi.

Viden om udenlandske videnskabelige undersøgelser, som stiller sig helt anderledes kritiske over for komælk som ernæringskilde, har aldrig været stillet til disposition for den danske befolkning, ligesom kritiske gennemgange af komælkens for sundheden farlige egenskaber i form af læserbreve til landets aviser har været yderst svære at få optaget.

Ifølge udenlandske videnskabelige epidemiologiske undersøgelser kan indtagelse af mælkeprodukter fra ko sættes i forbindelse med en række yderst alvorlige sygdomme, specielt af autoimmun karakter (diabetes type I, leddegigt, 2 typer tarmbetændelse, multipel sclerose samt intolerancer/allergier).  Herudover sættes komælk i forbindelse med udvikling af autisme og ADHD, brystkræft, æggestokkræft og prostatakræft.

Der er flere faktorer, som hver især har indflydelse på udvikling af disse sygdomme:

1.      Betacasomorfin, som er et lille peptid (kort kæde af aminosyrer, fraspaltet caseinet, der er et mælkeprotein)  Dette stof er dels en oxidant (gør LDL skadeligt for hjerte/karsystemet), lokalirriterende for slimhinder og blodkars intima, samt virker det opioidt på centralnervesystemet.

Endeligt, men nok så vigtigt, påvirker det vort immunsystem til at danne antistoffer, og da casomorfinet i sin opbygning ligner en del proteiner, som naturligt findes i vore væv, ser det ud til, at de dannnede antistoffer derfor ikke blot angriber casomorfinet, men også eget væv.

2.       Da køer stort set er drægtige hele året, indeholder komælk rigelige mængder østrogener (kvindeligt kønshormon).  Dette har vist sig at kunne provokere mamma- og ovarie-cancer hos kvinder og prostatacancer hos mænd.

Herudover indeholder komælk vækstfaktorer (IGF 1,2), som også menes at provokere cancerformer.

Disse forhold, at vor komælkeindtag i flere årtier har været stigende og at diverse cancerformer ligeså, falder således nøje sammen, ikke blot i DK, men i verden som helhed.  I DK rammes hver 7-8 kvinde af c. mammae, ligesom i USA, mens det kun er 1 ud af 50000 i Japan/Kina, hvor det er usædvanligt at indtage komælk.

Hvis asiater derimod tillemper sig vestligt lignende indtagelse af komælk, rammes de i samme grad af c.mammae som europæere.  Dette udelukker et genetisk forhold i sygdomsudviklingen.

Befolkningsundersøgelser har vist, at der i verden er forskel på komælk, således at en del besætninger (i sydeuropa, asien) producerer, hvad man kalder A2-mælk, som ikke eller stort set ikke fraspalter betakasomorfin i modsætning til ”vor” mælk, som er en A-1 type mælk.  Der er også kemisk forskel på de to typer, således, at A2-typen ikke er nær så skadelig som A1 typen.

En del andre dyr producerer også A-2 mælk, således hund, kat, ged, får, dromedar etc..  Dette kan forklare, at f.eks. mongolske folkeslag ikke lider af de samme autoimmune sygdomme og hjerte-kar lidelser, som vi.

Ovenstående er en kort gengivelse af, hvad der vides for øjeblikket.

Det må være rimeligt, at denne viden stilles til rådighed for den danske befolkning, således at den på demokratisk vis selv kan vælge kost ud fra eventuelle risici.

Læs også
Er mælk sundt?
Viden om Mælk
Kvinde Kend Din Kalk
Læge Per Bennickes artikel om komælk
Mælk og kræft
Sunde alternativer til komælk

Af Per Bennicke, Læge og akupunktør. Læs mere om Per Bennicke HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.