ForsidenViden og ForskningEr oekologiske agurker sundere? Landmand, ph.d og forsker Jens-Otto Andersen har gennemfoert et forsoeg, der viser, at oekologiske raavarer er mere modstandsdygtige end konventionelle fødevarer.

Er økologiske agurker sundere?

Viden og Forskning

     6
Er oekologiske agurker sundere?

Er økologiske agurker sundere? Landmand, ph.d og forsker i fødevarer Jens-Otto Andersen har gennemført et forsøg, der tydeligt påviser sammenhængen imellem indholdet af næringsstoffer, sekundærstoffer og afgrøders generelle sundhed og så måden de dyrkes på. Det viser, at biodynamiske og økologiske agurker er mere modstandsdygtige end konventionelle agurker.

Vidste du, at konventionelle danske agurker slet ikke dyrkes i jord? De dyrkes i hydrokultur, hvilket betyder, at de næres af en væske, tilsat en række næringsstoffer. Udfordringen ved denne dyrkningsmetode er, at de få næringsstoffer, der tilføres, ikke giver agurkerne tilstrækkeligt, så de bliver modstandsdygtige i samme grad som agurker, der er dyrket naturligt i næringsrig jord. Det er årsagen til, at der må sprøjtes en del med pesticider, og derfor indeholder danske, konventionelle agurker flere pesticidrester end importerede udenlandske.

Jens-Otto Andersen har i mange år interesseret sig for kvaliteten af vores mad. Han er manden bag biokrystallations metoden, der påviste, at økologiske og biodynamiske afgrøder var mere vitale end konventionelle afgrøder. Han er forfatter til bogen Vitalitet – fra muld til mave, der introducerer vitalitet som et reelt fænomen, når vi skal vurdere kvaliteten af vores mad: er den vital og levende eller er den faktisk næringsdrænet eller forarbejdet, så der ikke så meget liv tilbage? Forventningen er selvfølgelig, at levende og vital mad i højere grad styrker os og vores livsprocesser, idet de tilfører næringsstoffer, liv og vitalitet.

I 2017 gennemførte Jens-Otto Andersen et forsøg sammen med polske og slovenske kollegaer. De undersøgte ialt 300 henholdsvis konventionelle, økologiske og biodynamiske agurker. Agurkerne blev først snittet i 15/20mm stykker, disse blev samlet igen og rullet ind i husholdningsfilm for derefter at blive sat i varmeskab ved 24 grader. Efter 14 dage blev agurkerne taget ud og bedømt ud fra tre skalaer:

1. I hvilken grad er snit-stykkerne angrebet af mikroorganismer?
2. I hvilken grad er deres farve skiftet fra grøn til gul?
3. I hvilken grad er stykkerne vokset sammen igen, så de kan holdes vandret i 10 sekunder uden at knække?
Hvis en agurk, modsat den der er vist herover, viste sig helt fri for angreb fra mikroorganismer og kunne holdes i vandret position, som den på billedet i toppen, så blev snit-stykkerne igen rullet ind i folie og stillet i varmeskab i yderligere 7 dage. Denne procedure blev gentaget, indtil agurken ikke længere kunne bestå begge de to nederste prøver. De mange tal og data, der kom ud af dette, blev givet til en statistiker, der analyserede det hele igennem.
Fra tidligere undersøgelser vidste forskerne, at konventionelle agurker typisk efter 6-7 dage får de første tegn på angreb fra mikroorganismer. Omvendt har de fleste økologiske og biodynamiske agurker ingen tegn på angreb efter 14 dage, og de kan holdes i vandret stilling. Den mest udholdende agurk i hele forsøget var en slovensk, økologisk agurk, der kom ind og ud af varmeskabet ialt 9 gange, dvs. den holdt i 2½ måned før de første tegn på angreb fra mikroorganismer.

Det blev ud fra forsøgene konkluderet, at de konventionelle agurker klarede sig dårligst, mens de biodynamiske klarede sig lidt bedre end de økologiske. Tilsvarende klarede de polske og slovenske agurker sig bedre end de danske, hollandske og spanske. Grunden er utvivlsomt, at de førstnævnte var fra ældre agurke-sorter, der stadig spises i Øst-Europa i stor stil. Vore moderne, vest-europæiske agurkesorter er derimod et resultat af en planteforædlingsproces, der gradvist i de seneste 50-60 år har gjort agurkerne sødere og saftigere, men uden de helsebringende bitterstoffer, der stadig er i de ældre sorter. Vi har således betalt en høj pris for de moderne agurker: en del af vitaliteten er forsvundet.

Desværre er dette, hvad der også er sket for mange af vores andre grøntsagssorter og frugtsorter. De rødbeder og kål, som vi spiser idag, kan ikke som ældre sorter, i samme grad styrke blandt andet vores blodsukkerregulering, Mange vigtige sekundærstoffer og bitterstoffer er forædlet væk, mens de ældre sorter helt konkret har vist sig effektive til blandt andet at afhjælpe en stor del af diabetes-2 patienter af med deres symptomer. Det forsøg kan du læse mere om via linket herunder.

Dette studie har givet Jens-Otto Andersen og hans forskerteam blod på tanden, og de følger nu op med en ny undersøgelse, hvor de blandt andet vil fokusere på forskellene på ældre sorter kontra moderne. De ønsker at indkredse, hvad det er i den biodynamiske dyrkning, der giver en bedre vitalitet end i den økologiske. Er det komposteringen af dyregødningen, eller er det brugen af de såkaldte biodynamiske præparater, der i andre forsøg har vist sig at styrke planternes modstandsevne og modning? Dejligt at der findes forskere som Jens-Otto Andersen, der er med til i højere grad at påvise, at vitale stoffer i vores mad og afgrøder har betydning for vitaliteten, livskraften og sundheden.
Vi er for mig at se nødt til, via vores daglige indkøb, at vælge økologiske og biodynamiske afgrøder, ikke alene for ikke at ende som amerikanerne i relation til madkvalitet og sundhed, men for vores egen og vores efterkommeres skyld, men også for at sende et utvetydigt signal til politikere og landmænd om, at de ikke skal mingle med vores mad, for mad skal kunne nære og styrke os og fremtidige generationers sundhed og vitalitet.
Du kan læse mere om, hvordan gamle sorter rodfrugter hjalp mod type 2 diabetes HER
Du kan læse om, hvorfor økologi gavner både natur og mennesker HER
Du kan læse min omtale af bogen Vitalitet HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.