Er økologiske grønsager sundere?

Er oekologiske groensager sundere?

Er økologiske grønsager sundere? Det er et spørgsmål, der optager mange danskere, særligt fordi debatten om pesticider i vores mad og drikkevand har fyldt igennem den seneste tid. Men der er flere aspekter, og jeg har undersøgt sagen, spurgt mig for blandt forskere og landmænd, og det har ført til nedenstående skriv.

Forskellige dyrkningsmetoder giver forskelligt næringsindhold

Først og fremmest er det væsentligt at vurdere de forskellige måder at dyrke råvarerne på. Der er stor forskel på dyrkningsmetoderne af henholdsvis økologiske  eller konventionelle afgrøder. Det bevirker blandt andet, at der er flere vitaminer, mineraler, antioxidanter og plantenæringsstoffer i økologiske afgrøder end i konventionelle. Der er også kun et minimum af pesticidrester i økologiske afgrøder, hvis nogen overhovedet, men derimod findes der pesticidrester i en stor del af de konventionelle. Disse forskelle skyldes dyrkningsmetoder og vækstforhold, idet konventionelle afgrøder generelt sprøjtes og gødes mere, blandt andet med kvælstof. Herved forbliver afgrøden lidt længere i vækstfasen, med en tilsvarende kortere modningsfase til følge. Det er årsagen til, at konventionelle afgrøder ganske enkelt ikke  kan nå at danne den samme mængde antioxidanter som økologiske under modningsfasen. Flere og flere konventionelle grøntsager er desuden baseret på en kombination af hybridsorter og hydrokultur, der ligeledes medfører et lavere indhold af mineraler og spormineraler. Dette er uomtvisteligt, da der ved hydrokultur (dyrkning i fx. plastikslanger istedet for i jord) generelt kun tilføres 20 mineraler til planternes næringsvæske. Det kan således aldrig tilføre afgrøden den variation af organiske næringsstoffer, som vi ved optages fra jorden. Derudover skal bemærkes, at flere og flere økologiske grøntsagssorter idag er hybrider, mens de biodynamiske gartnerier anvender de ældre OP sorter, der er mere næringsrige og bitre. Det handler for mig at se derfor om, at vi får genoprettet den grundlæggende respekt for de sunde fedtsyrer og mikronæringsstoffer, som vi ved er livsnødvendige og afgørende for stort set alle indre, kropslige processer i menneskekroppen, og som vi bedst tilføres via en sund og næringsrig mad. Disse næringsstoffer er sunde for os mennesker, men de er også sunde for dyrene og for miljøet, og når de fjernes i industrialiseringens og effektiviseringens hellige navn, så spiller vi for mig at se hasard med vores grundlæggende næring; maden.

Det kunne derfor, med den viden vi er i besiddelse af idag, være i folkesundhedens interesse at foretage et større kostforsøg, hvori de helbredsmæssige forskelle på at indtage økologiske kontra konventionelle afgrøder, blev grundigt belyst. Mærkværdigvis ser vi ikke initiativ til et sådant, trods åbenbare forskellie i indholdet af næringsstoffer i de to kategorier. Via links herunder kan du læse mere om, hvordan en stor gruppe mennesker med type 2 diabetes spiste sig fra sygdommen på to måneder, ved at spise 500 g rodfrugter fra gamle sorter, der indeholdt flere bitterstoffer. Bitterstoffer, der i planteforædlingens hellige navn er elimineret fra nutidige afgrøder. Du kan læse om økologiske og biodynamiske agurker, der vokser sammen igen, hvorimod de konventionelle rådner. Der er helt åbenbart nogle ting vi overser i vores bestræbelser på at forædle, forfine og forarbejde vore fødevarer, væsentlige bioregulerende egenskaber og stoffer fra vores afgrøder er svækkede eller helt forsvundne, og det er ikke umiddelbart i folkesundhedens interesse. Man kan spørge sig selv, i hvis interesse det så er?

I relation til forarbejdning er der i det seneste årti igangsat forskning indenfor hypoallergene fødevarer. Et hollands forskerhold har med sensible museracer med tendens til immun-reaktioner undersøgt diverse typer af mælk på markedet. Studierne er endnu ikke færdige, men deres umiddelbare resultater viser, at rå, biodynamisk mælk fra en udvalgt landrace-besætning med lav ydelse på 6.000 kg mælk/ko/år ikke provokerer en immunreaktion på musene, mens både konventionel, økologisk og biodynamisk konsummælk giver immun-respons. Ved efterfølgende graduering af pasteuriserings-temperaturen viser de foreløbige resultater, at immun-reaktionen indtræder ved ~60 g C opvarmning. Nøglepersonen i denne forskning hedder Ton Baars, og jeg vil skrive mere om denne interessante forskning, når den publiceres.

Pesticider

Indholdet af pesticidrester er minimalt eller ikke-eksisterende i økologiske fødevarer. Det er derimod velkendt, at de fleste konventionelle afgrøder indeholder rester af pesticider i større eller mindre grad. Køber du således ti konventionelle stykker frugt, så kan du risikere at finde pesticidrester i de syv af dem. Indholdet af pesticider i frugt og grønt kan heller ikke, som det sker idag, ses isoleret for et enkelt pesticid. Det må derimod vurderes ud fra vores viden om cocktaileffekten, som tidligere påvist af blandt andet professor Philippe Grandjean samt af forskere fra DTU. Her halter lovgivningen langt bagefter vor dokumenterede viden, og forsigtighedsprincippet efterleves ikke.

En nylig konference, afholdt af The Royal Society of Medicine i London, satte fokus på den stærkt øgede forekomst af pesticidrester i vores fødevarer og deres mulige indvirkning på den menneskelige organisme.Der blev præsenteret en række temmelig chokerende nye data. En undersøgelse viste blandt andet, at forekomsten af giftige kemikalier i konventionelle britiske grønsager var øget op til 17 gange, sammenlignet med forekomster, målt for 40 år siden. De data, der blev fremlagt på konferencen, var indhentet fra Fera Science Limited, en organisation, der tidligere var et officielt britisk regeringsorgan. Resultaterne blev først frigivet, efter at The Soil Association, Storbritanniens førende fødevare- og landbrugsorganisation og økologiske certificeringsorgan, havde betalt rundhåndet for at få disse data frigivet fra de historiske arkiver. Man kan kun undre sig over, at disse data ikke for længe siden er gjort frit tilgængelige for offentligheden. 17 gange flere pesticidrester i grønsager i UK

Informationerne viste, hvordan det gennemsnitlige antal kemikalier, der blev anvendt til dyrkning af hvede, var steget fra mindre end 2 i 1974 til over 20 i 2014. Antallet af kemikalier, anvendt til dyrkning af løg og porrer, var steget fra mindre end 2 i 1966 til over 32 i 2015; og dem til kartofler fra omkring 5 i 1975 til over 30 i 2014. ”Mange af disse pesticidrester, som mange dagligt spiser igennem deres mad, er ikke afprøvede ifht kombineret sikkerhed, og mange af dem analyseres afgrøderne ikke rutinemæssigt for” udtalte Peter Melchett, politisk chef for The Soil Association, Storbritanniens førende fødevare- og landbrugsorganisation og økologiske certificeringsorgan.

Dr. Michael Antoniou, leder af genekspression og terapiforskningsgruppen ved King’s College i London, udtalte: “Disse tal beviser, at du som forbruger bør minimere din eksponering fra pesticider.” og, som det blev tilføjet: “Den eneste måde at undgå pesticider på, er ved at købe økologiske afgrøder.”

På konferencen i London blev der også udtrykt særlig bekymring i forhold til den såkaldte cocktail effekt, der opstår, når selv små doser af pesticider og andre syntetiske kemikalier er til stede samtidigt i kroppen[2]. Et sundhedsmæssigt problem, som vores hjemlige forsker i miljømedicin Phillippe Grandjean ofte har påpeget. Cocktaileffekten kan øge et enkelt kemikalies effekt med op til 100 gange. Forbruget af selv lave doser af flere forskellige kemikalier menes nu af mange af de engelske forskere, der talte på konferencen, at bidrage til udviklingen af ​​kroniske sygdomme som eksempelvis kræft.

Tredobling af pesticidrester i dansk frugt og grønt

Måske tænker du, at sådan er det da ikke i Danmark. Her får vi ren besked fra myndighder, styrelser og DTU, der har danskernes sundhed som hovedprioritet, og de informerer os selvfølgelig velunderbygget og korrekt. Her i velfærds Danmark sættes monetære interesser ikke over borgernes sundhed?

Derfor kan det da også forekomme temmelig mærkværdigt, at en undersøgelse, offentliggjort i Politiken i december måned 2017, oplyste os om, at forekomsten af pesticidrester i konventionelle danske afgrøder var tredoblet i løbet af de seneste fem år. Der var blevet fundet pesticidrester i næsten en tredjedel af de konventionelle danske afgrøder. Denne oplysning var selvsagt chokerende, særligt set i lyset af, at dansk landbrug via en frivillig aftale, havde lovet at nedbringe brugen af sprøjtgifte og netop løbende opfordret alle os forbrugerne til at købe dansk frugt og grønt, fordi det skulle være sundere og renere end det udenlandske.

Mærkværdigt kan det også forekomme, at der netop nu, knap en måned efter ovennævnte undersøgelse, kommer hele to forskningsresultater med enslydende konklusioner. Det ene er udsendt og udarbejdet af forskere fra Bayer, og præsenteret i samarbejde med professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Food & Chemical Toxicology og beroliger os danskere med, at vi helt uden risiko kan spise danske fødevarer med pesticidrester. Det er IKKE skadeligt, oplyses det, heller ikke hvis vores urin skulle vise sig at indeholde rester af pesticider, er det farligt. forsikrer firmaet. Hvis ikke du skulle vide det, så er Bayer en verdensomspændende tysk kemi- og farmaceutvirksomhed og en stor producent af netop sprøjtegifte. Bare til din orientering, så indeholder de fleste danskeres urin idag rester af sprøjtegifte (6), ligesom eksempelvis bierne i verden er truet af udryddelse… på grund af pesticider.

Et andet studie, der er under færdiggørelse af vores hjemlige DTU, fremkommer inden længe med samme konklusion. De beroliger også alle os, der måske kunne blive lidt urolige ved tanken om alle de kemikalier, der er fundet i vores mad, vand, urin og omgivelser; Det er slet ikke farligt, oplyser de. Vi kan roligt spise konventionel dansk frugt og grønt! (jeg tænker bare, at når de danske fødevarer med pesticidrester ikke er farlige at spise, er det så monstro underforstået, at udenlandsk frugt og grønt med pesticidrester er langt farligere, eller?).

Hvem kan med sikkerhed sige, at pesticidrester er ufarlige?

Jeg undrer mig selvsagt over ovenstående hændelsesforløb. Hvem er de forskere, der med sikkerhed kan sige, at det er helt ufarligt at indtage kemiske stoffer? Stoffer, hvis effekt slet ikke er belyst i forhold til cocktaileffekten. Det er for mig uforståeligt, at disse mennesker tør påtage sig et så kæmpe stort ansvar. Historien har trods alt lært os, at det kan betale sig udvise særlig forsigtighed, når det kommer til risikovurderingen af kemiske stoffers påvirkninger af såvel voksne som børn og dyr.

Vi skal også huske på, at de danske myndigheder ikke rutinemæssigt analyserer for alle former for mulige sprøjtegifte, hverken i vores fødevarer eller i vores drikkevand. Det kan faktisk undre, for de er jo ellers særdeles strikse i forhold til undersøgelser på så mange andre områder. I overvågningen af sprøjtegifte i fødevarerne er hovedvægten lagt på analyser af frugt og grønsager, fordi sandsynligheden for fund indenfor disse grupper er størst, og fordi restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten. Forudsat at vi spiser de lovpriste 600 g frugt og grønt dagligt. (AHO: en gennemsnitdanskers kost består iflg FVST idag primært af hvede, kartofler, kød og kødpålæg, rug og mælkeprodukter). Og for en god ordens skyld bør der mindes om, at på trods af analyserede fødevarer og overholdte grænseværdier, så har en almindelig forbruger, der lytter til rådet om at spise mange grøntsager denne udfordring henover aftenens konventionelle salatskål:

såvel salat (0-36 forskellige fundne sprøjtegifte) som tomater (0-48 forskellige fundne sprøjtegifte), peberfrugter (0-52 forskellige fundne sprøjtegifte), agurker (0-36 forskellige fundne sprøjtegifte) og gulerødder (0-19 forskellige fundne sprøjtegifte) med mere bidrager med hver deres spektrum af forskellige sprøjtegifte, nogle givetvis med sammenfald, men lad os bare gætte på, at der er imellem 5 og 10 forskellige pesticider i salatskålen på en overmåde god dag.

Hvad vælger du?

En gennemgang af pesticidanalyser, udarbejdet i England, for produkter som hvede, kartofler, løg og porrer, viser det direkte modsatte af, hvad den konventionelle fødevareindustri og landbruget i England hævder; nemlig at forekomsten af pesticider i konventionelle fødevarer er faldende. Forekomster af pesticidrester i britiske fødevarer er tværtimod stærkt stigende. Problemet ligger blot i, at der ikke måles for alle de pesticider, der anvendes i landbruget og særligt ikke for de nye typer af sprøjtegifte.

Kan det samme gøre sig gældende i Danmark? Hvordan kan det forekomme, at danske konventionelle fødevarer kan tredoble forekomsten af pesticidrester på kun fem år. Endda i samme periode, som erhvervet har indgået en frivillig aftale om at nedbringe brugen af pesticider. Hvordan kan det forekomme, at styrelsernes overvågning af sprøjtegifte i fødevarerne i samme periode må siges at være mildest talt mangelfuld? Der måles ikke rutinemæssigt for alle relevante pesticider, hverken i animalske eller vegetabilske produkter og slet ikke i drikkevandet. Hvorfor fokuseres der ikke mere på forekomsten af glyphosat, som af WHO er erklæret for kræftfremkaldende, men alligevel viser målinger, at de fleste af os går rundt med stoffet i kroppen. Hvorfor gøres det ikke lovpligtigt, at alle de stoffer, der er indgået i produktionen af en fødevare, skal deklareres, herunder også glyphosat og GMO genmodificerede afgrøder fra dyrefoder. Og hvordan kan det være, at Bayer og DTU har så travlt med at fortælle os, at det ikke er farligt at spise sprøjtegifte, vel at mærke sprøjtegifte fra danske afgrøder?

Jeg ved ikke med dig, men jeg har for længst truffet mit valg. Men jeg har jo også en alder, hvor jeg kan huske, at myndighederne anbefalede os at spise margarine med livsfarlige transfedtsyrer fremfor smør, at indsætte kviksølv i vores tænder, ligesom de lovede, at Roundup aldrig ville kunne nå ned til vores dyrebare grundvand. Jeg kan også tydeligt huske, at vi blev rådet til at undgå alt fedt og i stedet spise sukker for at blive sundere. Som sagt, jeg har truffet mit valg, og det hedder levende ØKOLOGISK mad – hver gang.

Referencer:

Baranski et al. (2014): Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature review and metaanalyses
British Journal of Nutrition, 112, 794-811. Composition differences between organic and conventional meat: a systematic literature review and meta-analysis  
Butler et al. (2011) Fat composition of organic and conventional retail milk. Journal of Dairy Science 94/1 24-36.
http://www.ncl.ac.uk/press/news/2015/10/organicvsnon-organicfood/

(1) Link til engelsk konference her 
(2) Link til projekt om cocktaileffekt her
(3) Link til Philippe Grandjeans studie her
(4) Link til Politiken artikel her
(5) Link til studie her 
(6) Link til artikel her
(7) Link til studie her
(8) Lone Landmands artikel her

Du kan læse mere om den nye pesticid- og vandlov HER 
Du kan læse mere om kvaliteten af danske fødevarer HER 
Du kan se danmarks Naturfrednings forenings video HER
Du kan læse mere om glyphosat HER
Du kan læse mere om hvede og glyphosat HER
Du kan læse mit bedste sundhedsråd HER
Du kan læse mere om, hvordan sprøjtemiddelrester kan skade dit barns hjerne HER

Du kan læse mere om min nye bog Mad, Mening & Magiske øjeblikke HER

Var du tilfreds med denne artikel Er økologiske grønsager sundere?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat