Fakta om PFAS og PFOS i drikkevandet

Denne grundige og faktuelle artikel er skrevet af geolog og politisk rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüsch. Walter, der nu er 70 år, har arbejdet med grundvand, drikkevandskvalitet, pesticider og andre uønskede stoffer i mere end 40 år. Først hos GEUS, og de seneste seks år hos Danmarks Naturfredningsforening. Tak for den grundige og oplysende artikel Walter, og herunder kan du finde Fakta om PFAS og PFOS i drikkevandet.

Vandkvalitet og forsyningssikkerhed truet

Mange vandværker står i dag med ryggen mod muren, og vandværksorganisationerne Danva og DV,  Danmarks Naturfredningsforening og de største vandværker kontaktede i 2022 såvel Statsministeren som Miljøministeren for at slå alarm.

Forsyningssikkerheden er truet. Over halvdelen af de danske drikkevandsboringer indeholder i dag pesticidrester. Mange også PFAS pg PFOS. Dette må stoppes. Hvis vi skal sikre rent vand til fremtidige generationer, så må og skal vi gribe ind nu, og vores forslag er blandt andet at oprette grundvandsparker, der vil kunne sikre rent grundvand til fremtidige generationer.

Pesticidrester i mere end halvdelen af danske drikkevandsboringer

De hyppigst fundne stoffer i vandværkernes drikkevandsboringer er DMS og et andet nedbrydningsprodukt DUMAS. De har vist sig at stamme fra et godkendt svampemiddel, cyazofamid, som bl.a. anvendes til dyrkning af kartofler. Ud over disse stoffer findes der også andre ”nye” stoffer som stammer fra forbudte midler. Årsagen til den kraftige stigning i fund af pesticidrester skal findes i, at man simpelthen har udvidet antallet af stoffer, som man analyserer for. Det betyder, at de danske grundvandsmagasiner har været forurenet i langt større omfang end man tidligere var klar over.

At der er fundet mange ”gamle” og forbudte pesticider, er forventeligt, fordi langt det meste grundvand, der indvindes i dag, er grundvand dannet for 30-50 år siden. Derfor finder man ikke de pesticidrester, som udvaskes til nyt eller ungt grundvand. Disse ”unge” og godkendte stoffer vil først nå de dybere lag af drikkevandsmagasinerne om en årrække, hvilket omfatter for eksempel. nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra godkendte azoler, der anvendes i korn. Dette nedbrydningsprodukt findes for tiden i det øverste grundvand, og der er ingen tvivl om, at azol svampemidlerne selvfølgelig bør forbydes.

Vandværkernes forsyningssikkerhed med rent, uforurenet drikkevand er i dag truet. Landets største vandværk indvinder drikkevand fra mere end 400 aktive drikkevandsboringer. Cirka 65% er i dag er forurenet af pesticidrester og andre forurenende stoffer.

Grundvandsovervågningen.

I 2020 blev der fundet pesticidrester i 72 % af de 533 undersøgte indtag i grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf var 39 % over grænseværdien på 0,1 μg. I 15,9% af indtagene var der mere end 0,5 µg/l. I 2021 blev der analyseret pesticider i dobbelt så mange indtag, 1031 indtag, ved kontrolovervågningen, og her blev der fundet pesticidrester i 58,5% af indtagene og grænseværdien var overskredet i 26,4%. De mindre fund skyldes, at der er analyseret et højere antal prøver. I 2022 viser en opgørelse fra Danmarks Naturefredningsforening, at der er fundet pesticidrester i hele  82,8% af 466 analyserede indtag.  Grænseværdien var overskredet i 43,3% af tilfældene.

Medtages prøver eller indtag fra steder, hvor der tidligere har været fund, altså i perioden før 2022 har 91,8 % af alle prøver en eller flere gange indeholdt pesticider. Dette viser, at stort set alle prøver eller indtag i GRUMO, der blev analyseret i 2022, har indeholdt pesticidrester. Dette skyldes, at  Miljøstyrelsen tidligere, og stadig den dag i dag, godkender pesticider og nedbrydningsprodukter, der nedvaskes til grundvandet i koncentrationer, der i gennemsnit overholder grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter i den samlede nedsivningsmænge på årsniveau.

Derfor vil grund- og drikkevand i Danmark komme til at indeholde stadigt flere giftrester i de kommende år, når flere og flere godkendte stoffer nedvaskes fra marker og andre arealer, hvor der udsprøjtes pesticider. 

PFAS og PFOS – et stærkt stigende problem

Ud over pesticidrester har PFAS vist sig at være et stort miljøproblem i Danmark. Betegnelsen dækker over cirka 12,000 stoffer, der også kendes som perflourerede stoffer eller flourstoffer. Denne gruppe kaldes også for evighedskemikalier, for de er meget vanskeligt nedbrydelige, de er miljøskadelige og sundhedsskadelige for os mennesker, hvor de blandt andet ophobes i vores blod, lever og nyrer, og kan føre til  øget risiko for kræft og fosterskader med meget mere.

PFAS og PFOS fluorstofferne findes i forbrugsprodukter som for eksempel maling, regntøj, sko, møbler og køkkengrej, hvor de anvendes på grund af deres vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber, og de har tidligere været anvendt i brandslukningsskum. De senere år er både forskere og myndigheder blevet mere bevidste om problemet, og det har vist sig, at PFAS stofferne er meget udbredte både i vandløb, i havet og i naturen i Danmark. For eksempel er stofferne fundet i regnvand og i havskum langs den jyske vestkyst. Stofferne er også meget problematiske i forhold til grundvand og drikkevand, hvor flere boringer allerede har måttet lukke på grund af for høje værdier af PFAS stoffer.

Danske regioner har vurderet, at cirka 15.000 steder i landet kan være forurenet med PFAS. Fluorstofferne kan dermed potentielt sive ned igennem jordlagene og true drikkevandet. Der er fundet  perflourerede stoffer i ikke mindre end 4344 grundvandsboringer, heraf 2194 vandværksboringer. Ifølge data, som Danmarks Naturfredningsforening har trukket fra drikkevandsbasen Jupiter, der ligger hos Danmarks Geologiske Institut, så er der i dag fire almene vandværker, som indvinder vand med perflourerede stoffer over grænseværdien til borgerne. Kyndeløse Strand Vandværk (indvinder under 2000 m3/år), Solhøj Kildeplads (opblandes formodentlig med andet vand), Kilde X der leder vand til opblanding på Islevbro vandværk og FANØ Vandværk, hvor der er blevet etableret rensning af drikkevandet, før det sendes ud.

Ønske om omgående nationalt forbud mod PFAS og PFOS

Staten må gå foran og sikre et nationalt forbud mod disse stoffer i Danmark. Et nationalt forbud mod brug i produkter, så vidt der er muligt i forhold til EU-retten. Det er uholdbart, at der allerede i dag er flere steder i Danmark, hvor det anbefales ikke at spise fisk fra søer og åer pga. forureningen. Regionerne bør fokusere på punktkilder med forurening af PFAS, der ligger i vandværkernes indvindingsoplande, det vil sige der hvor drikkevandet dannes, så drikkevandet kan holdes rent. Miljøministeren bør hurtigst muligt udarbejde en national handlingsplan, hvor staten går foran og tager ansvar, fremfor at skubbe problemet over på regioner og kommuner. Udbringning af spildevandsslam bør forbydes, før problemerne med PFAS endeligt kortlægges. Herunder bør det testes, i hvilket omfang stofferne findes i andre produkter som for eksempel pesticider og husdyrgødning.

Derfor: Vi skal ikke gentage fortidens synder med pesticider og andre stoffer som PFAS/PFOS , og vi skal ikke acceptere, at pesticider stadig godkendes til at udvaskes til grundvandet. Derfor arbejder både Danmarks Naturfredningsforening, Danva, DV og de største vandværker i Danmark på, at der kan etableres GrundvandsParker i vandværkernes indvindingsområder, hvor fremtidens drikkevand dannes og hvor der ikke længere skal bruges kemiske stoffer.

Her kan du læse artiklen Forbyd PFAS og rens drikkevandet NU
Her kan du læse artiklen Hvad er PFAS og PFOS og hvad kan du selv gøre?
Her kan du læse mere om Rensning af drikkevand for PFAS og pesticider – sådan gør du

Var du tilfreds med denne artikel Fakta om PFAS og PFOS i drikkevandet? Så klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.