Fedt og hjertekarsygdomme

9 mar, 2018 | Viden og Forskning

Fedt og hjertekarsygdomme. Helt tilbage i 2004, da Danmark indførte et forbud mod transfedtsyrer, vidste man, at indtag af mættet fedt ikke øgede risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme. Man besluttede på den baggrund, at hovedparten af de transfedtsyrer, der blev anvendt i fødevarer som margariner, chokolade, mælkesnitter, kiks, færdigt bagemix, salater med meget mere, blev erstattet med mættet fedt i form af kokos- og palmeolie. Trods denne mangeårige viden, er anbefalingerne om fedt og hjertekarsygdomme ikke blevet revideret, og det anbefales stadig, at reducere indtaget af fedt i kosten.

Et nyere epidemiologisk studie, PURE studiet (Prospective Urban and Rural Epidemiological Study), hvor knap 200.000 deltagere fra 20 forskellige lande har deltaget, er blevet offentliggjort i The Lancet, og med tankevækkende resultater. Delstudier af PURE studiet har vist, at et højere indtag af fedt i den daglige kost havde en beskyttende effekt mod hjertekarsygdomme. Mættet fedt viste både en neutral, men også beskyttende effekt. Monoumættet fedt fra ekstra jomfruolivenolie, mandler og avocado viste en beskyttende effekt, hvorimod flerumættet fedt viste en neutral effekt. (AHO: Det er blandt de flerumættede fedtsyrer at vi finder de allermest sarte fedtsyrer, og effekten af disse er afhængig af kvaliteten og forarbejdningen af olierne). Samtidig viste studiet, at de, der havde det laveste indtag af fedt, også var dem med den højeste forekomst af hjertekarsygdomme.

PURE studiet konkluderer, at et højt kulhydratindtag kan være forbundet med en øget risiko for total dødelighed, mens fedtindtag (afhængig af typen af fedt) ikke generelt er forbundet med øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, myokardieinfarkt eller dødelighed af kardiovaskulær sygdom, hvorimod mættet fedt kunne have modsat effekt i forbindelse med slagtilfælde.

Forholdet mellem den optimale kost i relation til risiko for udvikling af hjertekarsygdomme og forebyggende eller helbredende tiltag har været debatteret igennem mange år. Det er selvsagt et emne, der har mange menneskers interesse, da de fleste af os gerne vil kunne leve så optimalt som muligt. Derfor er det problematisk, at vores kostråd stadigvæk unuanceret anbefaler en fedtreduceret kost, hvor indtaget af mættet og animalsk fedt begrænses til fordel for vegetabilske olier og kulhydrater (positivt, at der nu inkluderes fuldkorn). Særligt set i lyset af, at mange vegetabilske olier er stærkt forarbejdede og raffinerede. Det er derfor, med vores viden i dag, en forenkling, der ikke klæder de officielle kostråd, for når det handler om fedt, så er kvaliteten helt afgørende for den sundhedsmæssige effekt. Det er i øvrigt også et aspekt, som jeg savner inddraget i PURE studiet.

Refererence:

Dr Mahshid Dehghan, PhD, Andrew Mente, PhD, Xiaohe Zhang, MSc, Prof Salim Yusuf, DPhil; “Associations of fats and carbohydrate with cardiovascular disease and mortality in 18 countries from five continents (PURE): a prospective cohort study” August 29, 2017 DOI:https://doi.org/10.1016/S0140-6736(17)32252-3

Du kan læse mere om sundt fedt HER
Du kan læse om sukker og fedt HER
Du kan læse den store løgn om sukker HER
Du kan læse mere om kolesterol HER
Du kan læse mere om Kolesterolkogebogen HER
Du kan læse mere om transfedtsyrer HER
Du kan læse mere om, hvordan du naturligt balancerer dine kolesteroltal HER
Du kan se en tv udsendelse om Sundt fedt HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Lidt om elektrolytter

Lidt om elektrolytter

Der tales meget om elektrolytter for tiden. Elektrolytter er ganske enkelt et udtryk for mineraler som natrium, kalium, calcium og magnesium. De har stor betydning for kroppens sundhed, herunder væskebalancen, musklerne og nervesystemets signalleringer. De har også...

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Dine valg af bønner, vand og brygmetode har stor betydning for din kaffes smag og sundhed. Ristede kaffebønner kan anvendes til alle former for bryggemetoder. Normalt inddeles kaffe i espresso- eller filterkaffe og forskellen på disse er normalt ristningsgraden. Der...