Fibre og irritabel tarm

Forsiden Viden og Forskning Fibre og irritabel tarm

     3
fibre og irritabel tarm

Fibre fra grønsager fuldkorn er vigtige for en sund tarmbiota, men er der ubalance i mikrobiotaen, så kan indtag af fibre skabe ballade, og så skal der først rettes op på mælkesyrebakteriebalancen, før der kan indtages fibre igen.

Fibre er vigtige, men det kan være nødvendigt at udvise påpasselighed i indtaget af fibre ved irritabel tarm. Fibre nærer vores tarm og binder blandt andet brugte østrogener og kolesterol til sig og transporterer dem ud af kroppen. Derfor er det for de fleste rigtig godt at spise masser af grønsager, fuldkorn og loppefrøskaller med mere. Men der er undtagelser fra reglen, og der findes mennesker, der netop i en periode kan have bedst af ikke at spise for mange fibre fra disse råvarer.

Cirka 70% af vores immunforsvar sidder  knyttet til tarmen, og immunforsvarets hvide blodlegemer sidder i tarmvæggen pakket ind i de gavnlige mælkesyrebakterier. Det er faktisk mælkesyrebakterierne og mikrobiotaen i tarmen, der er vært for og passer på immunforsvarscellerne. Det er også mikrobiotaen, der er med til at opretholde den fine balance mellem gavnlig tarmflora og opportunistisk tarmflora. Kommer vi i undertal af blandt andet gavnlige mælkesyrebakterier, så kan den opportunistiske flora se sit snit til at indtage mere af pladsen. Det er som oftest uheldigt, da vi på denne måde kan opleve patogene bakterier, svampe og parasitter i overvækst. Denne balance kan det betale sig at være opmærksom på – livet igennem. 

Når den gavnlige mikrobiota og mælkesyreflora er i undertal, og det sker iflg. ny forskning for cirka 40% af os for eksempel efter stress, rejser, antibiotika behandling eller andre former for medicinsk behandling, så kan maven og tarmen give lyd. Hvis vi vælger at løse problemet ved at indtage ekstra mange fibre og eksempelvis der findes utilstrækkelige mængder af gavnlige mælkesyrebakterier i tarmen, så kan vi faktisk i uheldige situationer øge problemets omfang. En del af den opportunistiske flora kan nemlig næres af fibre, og når der ikke er gavnlige mælkesyrebakterier til at holde dem nede, så kan problemets omfang forværres fremfor at blive afhjulpet.

Mit råd må derfor være altid at lytte til kroppen og at sørge for at have en tilstrækkelig god mikrobiota og mælkesyrebakteriebalance. Du kan tilføre gode mælkesyrebakterier hver dag gennem rigtig syrnet yoghurt fx. Acido, gennem kefir eller mælkesyregærede grønsager. Du kan også vælge at tage et tilskud af mælkesyrebakterier. Der skal tages 1 kapsel dagligt sammen med maden!  Kapslerne skal stå på køl. Jeg bruger Udo’s probiotic super 8 eller Bio-Kult., Her kan du læse mere om gode mælkesyresyrebakterier 

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.