Fire sejlivede myter om glutenfri levevis
Har dine omgivelser svært ved at forstå, at du lever glutenfrit? Her er 4 sejlivede myter om glutenfri levevis, du skal aflive…
”Herregud, det er jo jul. Kan du ikke bare slappe lidt af og spise mormors vaniljekranse? Hun har stået og lavet dem for DIN skyld…” Eller: ”Se, jeg har købt en hel pakke glutenfrit toastbrød til dig, så du også kan spise julefrokost”. Bemærkninger som disse er vi mange, der kan nikke genkendende til, hvis vi af en eller anden grund (som IKKE er cøliaki) får det dårligt af at spise kornsorter som hvede, rug og byg.
Og det kan være svært at finde en grimasse, der kan passe, både når folk ikke rigtig regner ens fordøjelsesgener for et ægte problem, og når de i lidt misforstået omsorg køber masser af forarbejdede glutenfri produkter med et minimum af nyttige næringsstoffer i, hvis man kommer på besøg. For hvordan får man lige fortalt på en pæn måde, at man ikke rigtig har lyst til at spise dem?
Det synes jeg faktisk er noget af det allersværeste ved ikke længere at kunne spise noget så helt basalt som hvede og rug: At forklare sine omgivelser, så de forstår det og respekterer og slapper af over for, at man siger nej til brød, kager og andre madvarer, hvori disse korn optræder – også i julen. Og hvorfor man ikke pludselig drømmer om at kaste en hel masse tomme kalorier i gabet, bare fordi de er glutenfri, når man heller ikke spiste på den måde, FØR man fandt ud af, at hvede og rug skaber problemer for ens fordøjelse.
Folk, der har været nødt til at leve glutenfrit længere tid end jeg, kan sikkert supplere med mange flere gode råd, men her er i hvert fald nogle af de myter, jeg har kæmpet mod gennem de seneste 2 ½ år.
Myte nr. 1: Hvis du ikke har fået påvist cøliaki, kan du godt tåle gluten
Suk! Nej, så enkelt er det ikke. Cøliaki er en autoimmun sygdom, som kan være ganske alvorlig, fordi mad med kornproteinet gluten kan ødelægge ens tarmslimhinde og svække dens evne til at optage næring fra maden.
Folk med cøliaki har også øget risiko for at blive ramt af f.eks. type 1-diabetes og knogleskørhed, og får man påvist cøliaki, er det vigtigt at holde sig helt væk fra alt, der indeholder gluten. Godt en procent af os lider af cøliaki, mange uden at vide det.
De fleste, der kender nogen med cøliaki, har stor respekt for sygdommens alvor. Men man kan godt undre sig over, at så mange mennesker stadig tror, at cøliaki er den ENESTE form for ballade, glutenholdig mad kan være skyld i.
Studier viser, at op mod 10 procent af befolkningen døjer med nogle af de samme former for ubehag – oppustethed, diarré, forstoppelse, træthed med mere – når de spiser mad med gluten i, og opnår lindring, når de lader være. Fænomenet går under navne som glutenfølsomhed, ikke-cøliakisk glutensensitvitet og ikke-cøliakisk hvedesensitivitet.
Forklaringsmekanismerne er klart anderledes end ved cøliaki, da der ikke er tale om en autoimmun reaktion, men desværre findes der endnu ikke en simpel test, der kan påvise diagnosen. Forhåbentlig kommer den. For når det sker, vil de glutensensitive formentlig ikke blive mødt med helt så mange skeptiske blikke og kommentarer om, hvor møgirriterende og besværligt det er for omgivelserne, at de har fået den fikse idé, at de ikke kan tåle gluten.
Her gælder det om at væbne sig med tålmodighed. Henvis til, at stadig mere forskning dokumenterer tilstanden, og at meget tyder på, at det endda er en tilstand, som man skal tage alvorligt.
Hvis man bliver ved med at tirre sin tarm med glutenholdig mad, som den reagerer på, risikerer man formentlig på sigt at gøre tarmslimhinden utæt, så der kan trænge uønskede stoffer og partikler igennem den, så der fyres op under inflammationen i kroppen og risikoen for en række ubehagelige sygdomme øges. Det mener i hvert fald en række fremtrædende forskere inden for det felt.
Hvis ikke forklaringen om ”den utætte tarm” kan lukke munden på dine tilhørere, så forklar dem, hvordan du helt konkret bliver straffet øjeblikkeligt med for eksempel diarré eller forstoppelse, hvis du giver efter for presset og spiser mormors vaniljekranse. Din mormor ønsker selvfølgelig ikke for dig, at du skal rive en dag eller to ud af kalenderen for at sidde på tønden, fordi du partout SKAL spise hendes bagværk – og det gør din øvrige familie og vennekreds forhåbentlig heller ikke.
Myte 2: Hvis du godt kan tåle gluten, kan du også godt tåle hvede og rug
Nej, ikke nødvendigvis, og der er heldigvis håb om, at denne myte snart bliver manet i jorden. Nogle mennesker, f.eks. mange bagere, lider af decideret hvedeallergi, som er en klassisk allergisk reaktion med antistoffer indblandet. Her er det ikke gluten, som er skurken, men andre bestanddele i hvede. Hvede indeholder et væld af komponenter, og inden for de seneste år har forskerne indkredset flere indholdsstoffer, som kan genere menneskekroppen på forskellig vis. For eksempel kan kornfibre og andre kulhydrater i korn give symptomer på irritabel tyktarm. Herunder oppustethed, diarre eller forstoppelse.
Ny, spændende forskning viser desuden, at også andre proteiner i korn end gluten, for eksempel de såkaldte amylase-trypsin-inhibitorer – ATI’er – og lektiner, kan skabe ubehag, fordøjelsesbesvær og måske på længere sigt øge risikoen for en række ubehagelige, kroniske sygdomme, fordi disse proteiner ser ud til at trigge kroppens immunforsvar.
Hvis du ved, hvad det er, der generer din fordøjelse, så prøv at forklare dine omgivelser, hvad det går ud på. For mit vedkommende er det de såkaldte fruktaner, der driller; en gruppe (for de fleste menneskers vedkommende) gode og sunde kostfibre, der desværre hos mig og mange andre kan give anledning til voldsomme mængder af luft i maven og eksplosiv toilettrang. Ud over hvede, rug og byg findes fruktaner talstærkt i især løg, hvidløg og jordskokker.
Hvad fruktaner og de andre potentielle ballademagere i korn er for nogle, og at kostfibre og proteiner ikke er 100 procent gode for alle, kan være svært at forstå, når man ikke har mærket konsekvenserne på sin egen krop. Folk i ens netværk kan blive helt triste og opgivende over at skulle invitere én på middag, fordi hvede- og rugbrød i manges bevidsthed er så essentielt. Hjælp de mennesker, der gerne vil lave mad til dig indimellem, med de vigtigste basisråd, du støtter dig til i din egen madlavning. Eller tilbyd at tage dit eget brød med.
Når det så er dig, der byder på middag, gælder det bare om at diske op med de allerdejligste retter, som du kan tåle, så også de andre kan smage, at mad kan være præcis lige så nydelsesrig og lækker, selv om der ikke er hvede, rug eller byg i, og ikke behøver være surrogatmad forbundet med afsavn.
Mit gæt er, at mange flere mennesker inden for få år bliver klar over, hvad fruktaner, lektiner, ATI’er osv. er for nogle størrelser, og at der findes specialprodukter til alle os, der kæmper med at fordøje dem. Supermarkederne får brug for mange flere ”Free from”- reoler i takt med, at den ene million danskere, der lider af irritabel tarm, får indkredset, hvad det præcis er, der driller deres fordøjelse.
Indtil det sker, er den nemmeste løsning at bede om glutenfri mad, når man for eksempel er på restaurant eller skal bestille mad ombord på et fly – selv om det er andre komponenter i korn, der udfordrer ens tarm. Dem vil glutenfri produkter nemlig stort set også være fri for.
Myte nr. 3: Alle glutenfri produkter er sunde
Nej! Der findes masser af underlødige produkter på de glutenfri hylder i supermarkedet. Ligesom der også er på hylderne med almindelige kornprodukter. Uanset om man spiser glutenfrit eller mad med gluten, går man glip af gode kostfibre, vitaminer og mineraler, hver gang man vælger noget, der er tilberedt af stærkt forarbejdede meltyper.
Første gang jeg købte en pakke glutenfrit knækbrød, kunne jeg konstatere, at fiberindholdet kun var en tredjedel af det, der var i min mands (og mit eget gamle) knækbrød, og det smagte af – absolut ingenting. Det var stort set tomme kalorier. Siden har jeg fundet andre og bedre typer af knækbrød uden de generende korn, og jeg bager det også selv, for kostfibre er måske endnu vigtigere at have fokus på, når man går glip af en elsket dansk basisvare som groft fuldkornsrugbrød.
Når man kigger sig for, kan man heldigvis godt finde glutenfri kornprodukter med en pæn portion kostfibre, og faktisk må jeg indrømme, at det har været en sjov opdagelsesrejse at lære så mange slags fuldkorn og mel at kende i stedet for reflektorisk at gribe ud efter hvede eller rug. Blandt andet har Anette åbnet mine øjne for eksistensen af kastanjemel, som jeg aldrig havde hørt om før. Her er nogle af de ægte fuldkorn, jeg har i mit køkken:
Havregryn · Havremel · Hel hirse · Sorte ris · Røde ris · Brune ris · Fuldkornsrismel · Popmajs
Ser man stort på, hvad der er ægte fuldkorn, og fokuserer på, hvad man kan bage og lave mad af, er der endnu flere muligheder. Så mange, at jeg har måttet udvide vores melsortiment med en hel skuffe:
Hel boghvede · Boghvedemel · Vilde ris · Quinoa i alle farver · Quinoamel · Teff · Kikærtemel · Linsemel · Mandelmel · Kastanjemel · Amaranth.
Myte nr. 4: Folk, der ikke kan tåle hvede og rug, drømmer kun om at spise brød og kage
Når man siger til et lille barn: ”Du må ikke åbne døren”, eller: ”Du må ikke tage en vingummi”, kan man være temmelig sikker på, at barnet gør lige præcis det eller i hvert fald bliver endnu mere fokuseret på den dør eller skålen med vingummi. Sådan kan voksne hjerner også sagtens reagere på forbud: Lysten til is, slik eller alkohol kan blive aldeles uoverstigelig, hvis man forbyder sig selv at spise eller drikke det.
Da jeg fandt ud af, at det var brød, der triggede min tarm, tænkte jeg nærmest non-stop på brød de første par måneder og spiste voldsomme mængder glutenfrit (og dermed fruktanfrit) brød af mere eller mindre tvivlsom kvalitet i håb om at finde en fuldgod erstatning for mit gamle yndlingsrugbrød.
Men efter et par måneder gik det op for mig, at brød jo aldrig har fyldt noget særligt i mit liv. Reelt set plejede jeg måske at spise en skive rugbrød om dagen, og det var det. I virkeligheden kan jeg meget bedre lide grøntsager, bælgfrugter og andre råvarer, der er naturligt fri for de fibre, der driller mig, og nu spiser jeg mig primært mæt i dem igen.
Men mekanismen med at sætte overdrevet fokus på det, man ikke må få, rammer åbenbart også i andet led. Når jeg skal spise hos familiemedlemmer og venner, der ved, at jeg ikke kan spise for eksempel hvede, begynder de ofte at lede efter opskrifter, hvori der netop indgår korn, eksempelvis pasta eller brød. Så kan de nemlig købe glutenfri – og hermed også fruktanfri – alternativer og lave særanretninger til mig, der til forveksling ligner det, de andre får at spise.
Det er SÅ sødt af dem, og når der er tale om større gæstebud, er jeg bare taknemmelig over, at de tager hensyn til mig. Men når nogen anstrenger sig for at lave mad til mig alene og vil skræddersy menuen derefter, prøver jeg nænsomt at fortælle, at de jo kan vælge en af de ufattelig mange vidunderlige retter, som fra naturens side er helt fri for hvede og rug.
Måske indgår der kartofler, bælgfrugter eller ris, eller også bare bunker af grøntsager som ”plantefyld” til maven. For så kan alle spise det samme uden substitutløsninger, og ingen brænder inde med specialprodukter, som de næppe selv får spist. Og når de kommer på besøg hos os, prøver jeg også – i det omfang min mand lader mig bestemme over menuen – at servere noget, som jeg også selv kan spise. Ikke kun for min egen skyld, men også for at afdramatisere min situation.
Her i december gælder der jo lidt andre spilleregler, og jeg kan godt mærke en begyndende craving efter min mors brunekager, der jo desværre indeholder hvedemel. Men jeg kan se, at Anette i sin nye e-bog ”Glutenfri julemad” har en opskrift på brunkager, der nærmest ligner min mors opskrift til forveksling – bortset fra at hvedemelet her er skiftet ud med groft rismel og boghvedemel. Den skal klart testes.
Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvordan man laver verdens bedste stegte sild uden rugmel og tippe min mor om det. Skal de mon vendes i groft rismel – eller hvad? Men den gåde er der sikkert andre, der har løst før mig. Og jeg har i hvert fald skufferne fyldt med så mange slags mel, at der virkelig kan eksperimenteres.
Inspiration til videre læsning
Her kan du læse om Det bedste glutenfri mel
Her kan du finde opskriften på Det bedste glutenfri surdejsbrødbrød
Her kan du finde opskriften på glutenfri boller med kanel og rosiner
Brug for hjælp til fordøjelsen og glutenfri inspiration? Jeg har udgivet en ny bog om tarmsundhed og glutenholdig mad
“Gaven til Maven” er min seneste bog om fordøjelsen og sammenhængene mellem irritabel tarm, oppustethed, diarré og andre udfordringer i tarmsystemet og så vores indtag af korn som hvede, rug og byg.
Løsningen kan være at leve glutenfrit. Bogen er et stort passionsprojekt, der har været undervejs i flere år og som udkommer på Politikens Forlag den 7. september 2021.
Var du tilfreds med denne artikel Fire sejlivede myter om glutenfri levevis? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
