Sund Fisk – Fisk er ikke bare fisk

1 maj, 2010 | Viden og Forskning

De fleste er bekendt med, at den stigende forurening af vores verdenshave nødvendiggør en høj grad af kvalitetsbevidsthed ved indkøb af fisk. Vi skal nemlig gå i en stor bue udenom de store rovfisk som bl.a. tun, helleflynder, oliefisk, gedde, aborre, havtaske, torsk og sandart, da de store fisk gennem deres forholdsvist lange liv ophober store koncentrationer af dioxiner, pesticider, PCB’er og kviksølv, verdens giftigste tungmetal. Specielt kvinder, børn og gravide er udsatte for skadevirkninger af disse stoffer, og derfor fraråder Fødevarestyrelsen da også på deres hjemmeside, gravide og børn at indtage disse fisk i for store mængder. Laks fra Østersøen er ligeledes på listen over fisk vi helst skal undgå på grund af et højt indhold af dioxiner.  

Fisk kunne ellers være en sund spise. Fisk indeholder de livsvigtige, langkædede omega 3 fedtsyrer, som de fleste danskere godt kunne spise mere af hver dag. Man kunne derfor synes, at fiskeindustrien med fordel markedsføringsmæssigt ville kunne slå på økologisk opdræt, således forbrugeren sikres rene fisk med et højt indhold af omega 3 fedtsyrer, som de således trygt kunne spise. Der er da også enkelte gode tiltag fremme, og vi kan foreløbigt købe økologiske ørreder og økologiske laks her i Danmark.   Men, den traditionelle fiskeindustri her i Danmark har åbenbart valgt en helt anden linie. Stik imod sund fornuft har det nu vist sig, at en række fiskevirksomheder har farvet røget laks med nitrit. Nitrit er dokumenteret kræftfremkaldende. Fantasien kender åbenbart ingen grænser, og samvittigheden synes ikke eksisterende, når det gælder den danske fødevareindustris bestræbelser på at øge egen profit. Det er ikke let at være forbruger og slet ikke i et land, hvor fødevarelovgivningen i højere grad er funderet på industriens renomme, eksportevne og bundlinie frem for på forbrugernes sundhed og tryghed.   

Det er helt uhørt at vi mennesker i den grad skal udsættes for industrielle, kemiske forsøg og manipulationer på bekostning af vor sundhed. Som almindelig forbruger har man ikke en kinamands chance for at vurdere, om fisken er forurenet med kviksølv, PCB’er eller anden skadelig kemi, eller om det er fyldt med farvestoffer eller nitrit. Noget helt andet er, at mange konventionelle opdrætsfisk fodres med gensplejset soja og dårligt fedt og indeholder dermed meget begrænsede mængder omega 3. En opdrætsfisk der er blevet meget populær er Pangasius. Den sælges billigt i mange supermarkeder, men de færreste er klar over at den primært opdrættes i Vietnam, i et stærkt forurenet miljø. Omega 3 indholdet i Pangasius er meget lavt -nærmest ikke eksisterende.   Vi har derfor som forbrugere kun et at gøre; vi må købe økologisk. Økologisk opdrættede fisk er underlagt  stram kvalitetskontrol og de fodres med naturligt og skånsomt tilberedt fiskemel og -olie fra småbitte fisk. Vi er i Danmark begyndt at opdrætte økologiske ørreder, og de kan efterhånden købes i mange supermarkeder og hos mange fiskehandlere og helsekostforretninger. I Norge og Skotland opdrætter de økologiske laks. Når en fisk skal opdrættes økologisk, så kan du stole på, at processen, ligesom i relation til andre økologiske brug, er underlagt stramme regler omkring foderkvalitet, vandkvalitet, medicinering og plads. Disse regler kan du læse mere om på www.danskakvakultur.dk. Disse er gode initiativer, som vi bør støtte, for det sikrer os sundere og renere fisk. Og det nytter, vi har som forbrugere større magt end vi aner.    

Du kan også med sindsro sætte tænderne i de små fisk som ansjoser, sardiner, sild, makrel, hornfisk, og muslinger, så sammen med økologisk opdrættede ørreder og laks, er der alligevel rige muligheder for gode fiskespiser.    

Når fisken skal tilberedes, er det bedst at gøre det så skånsomt som muligt. Således sikrer du dig flest mulig omega 3 fedtsyrer. Det er i fede fisk, at du finder de højeste niveauer af omega 3 fedtsyrer. Tilbered fiskene i ovn ved max. 160 grader, og gi’ dem 10 minutter ekstra, idet mange opskrifter angiver 200 grader for tilberedning af fisk. Det betyder meget for fedtsyrernes kvalitet, om de tilberedes ved 200 grader eller 160. Du kan også dampe fisken let eller endnu bedre; spise sushi. Sushi er nok den ultimativt bedste måde at sikre sig uspolerede omega 3 fedtsyrer på. Stil krav til din fiskehandler, spørg løs og vær kvalitetsbevidst og nænsom i dine valg og i din tilberedning.   

Læs også:

Økologisk Fisk – Er alle fisk økologiske?

Giftig laks – fyldt med nitrit!

Fisk, Tungmetaller og Omega 3

Øko… hvad for en fisk?

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.