Fiskeolie og hjerteflimmer?

2 mar, 2022 | Viden og Forskning

Vi har i de seneste uger kunnet læse artikler med overskrifter som for eksempel ”Fiskeolie og hjerteflimmer” og “Fiskeolie kan give hjerteflimmer”. Artiklerne er baseret på forskningsresultater, der viser, at tilskud af fiskeolie potentielt skulle kunne øge risikoen for hjerteflimmer. Hjerteflimmer eller atrieflimren er betegnelsen for en forstyrrelse i hjertets elektriske rytmesystem.

Mange danskere mangler omega 3 og tager et dagligt tilskud af fiskeolie. Derfor kan sådanne overskrifter forskrække. Men tilstrækkeligt omega 3 har stor betydning for vores generelle sundhed. Udfordringen er blot, at der er stor forskel på kvaliteten og koncentrationen af de fiskeolie- eller omega 3 tilskud, der udbydes, muligvis også på forskningens konklusioner.

Læge og kardiolog Peder Langeland Myhre fra Oslo universitet sår i en af artiklerne tvivl om fiskeolies mange påståede gavnlige effekter. Han mener for eksempel ikke, at fiskeolietilskud er så godt for hjertet, som vi i mange år har troet. Myhres seneste forskning blev blandt andet offentliggjort i det medicinske tidsskrift Circulation. Her konkluderede han, at tilskud af fiskeolie potentielt kan øge risikoen for hjerteflimmer, især blandt overvægtige, ældre og mennesker med for højt blodtryk. Deltagerne i studiet var patienter i alderen 70-82 år. Halvdelen fik 1,8 gram opkoncentreret fiskeolie igennem to år, den anden halvdel placebo. Undersøgelsen viste ingen effekt i forhold til myokardieinfarkt, men en ikke-signifikant stigning i arytmier på 0,06. Undersøgelsen er blevet kritiseret, fordi den har for lille statistisk signifikans til, at der egentlig kan drages nogen konklusioner. En anden undersøgelse omfatter en gruppe ældre hjertesyge patienter. Her blev givet hele 4 gram opkoncentreret fiskeolie dagligt, og her var heller ingen hverken gavnlig eller negativ effekt ifht hjertekarsygdom. Alligevel konkluderes der, skrives overskrifter, laves forsider og skabes utryghed.

Der er udarbejdet så mange studier indenfor dette emne – fiskeolie og hjertesygdom – og konklusionerne stritter i alle retninger. Nogle deltagere er ældre og hjertesyge, andre er raske og yngre etc. Der anvendes forskellige kvaliteter, koncentrationer og doser fiskeolie, og det er derfor vanskeligt at finde den røde tråd. Der er faktisk lige så mange studier, hvis ikke flere, der konkluderer lige det modsatte af ovennævnte, nemlig at tilskud af lavdosis omega 3 ikke fører til hjerteflimmer, men i stedet ser ud til at reducere dødeligheden blandt patienter med en historie med myokardieinfarkt og hjertekarsygdomme.

Jeg vil derfor stadig med sindsro tage min daglige naturlige og uraffinerede – ikke opkoncentrerede – dosis omega 3, for det gør mig godt. Men ovenstående scenarie fører mig frem til at efterlyse, at der i højere grad ses på kvaliteten, stabiliteten og koncentrationen af de fiskeolie- og omega 3 tilskud, der skal anvendes i fremtidige forskningsprojekter, men også i forhold til de produkter, der udbydes og sælges i forretningerne. I flere af de ovennævnte studier, er der givet tilskud af opkoncentrerede fiskeolier på doser imellem 1,8 – 4,0 g dagligt. Et metastudie konkluderer, at så store mængder faktisk kan være risikabelt, det kan aktivere de elektriske impulser i en sådan grad, at det netop potentielt kan føre til hjerteflimmer. Mon  de voldsomt høje doser kan være selve årsagen til ovenstående resultater?

Indtag af høje doser opkoncentrerede fiskeolier ser ud til at kunne skabe forstyrrelse, og de bør derfor efter min mening undgås. Det er ofte også netop her, at vi finder de raffinerede fiskeoliekilder.
Du kan læse mere om mine personlige valg af omega 3 via linket herunder.

Referencer: Kalstad AA, Myhre PL, Laake K, Tveit SH, Schmidt EB, Smith P, Nilsen DWT, Tveit A, Fagerland MW, Solheim S, Seljeflot I, Arnesen H; OMEMI Investigators. Effects of n-3 Fatty Acid Supplements in Elderly Patients After Myocardial Infarction: A Randomized, Controlled Trial. Circulation. 2021 Feb 9;143(6):528-539. Nicholls SJ, Lincoff AM, Garcia M, et al. Effect of High-Dose Omega-3 Fatty Acids vs Corn Oil on Major Adverse Cardiovascular Events in Patients at High Cardiovascular Risk: The STRENGTH Randomized Clinical Trial. JAMA. 2020;324(22):2268–2280.

Her kan du læse artiklen Omega 3 – sådan får du nok
Her kan du læse om Sundt fedt – fakta om sundt fedt
Her kan du læse om mit personlige valg af omega 3 

Var du tilfreds med denne artikel om Fiskeolie og hjerteflimmer? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.