Fluorstoffer koster hvert år menneskeliv

2 apr, 2019 | Viden og Forskning

Fluorstoffer koster hver år menneskeliv. Fluorerede stoffer findes i helt almindelige hverdagsprodukter, som vi omgiver os med hver dag. En helt ny rapport fra Nordisk Ministerråd slår fast, at fluorerede stoffer, som blandt andet kan forekomme i bagepapir, pizzabakker, tefonpander, tandtråd og vandafvisende tøj (Goretex), faktisk er så farlige, at de hvert år er skyld i mellem 750 til 1200 årlige dødsfald, alene i Norden.

Bl.a. derfor anbefaler jeg, at du med det samme skifter til stegepander uden fluorstoffer.

Forskerne har længe haft øje på fluorstofferne eller de perfluorerede stoffer*, som de også kaldes. Det er en række kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der blandt andet er populære på grund af deres evne til at sky vand, fedt og smuds. Vi ved allerede, at de i større mængder er skadelige for mennesker, men nu har rapporten ”The cost of inaction” for første gang sat regulære tal på, hvad fluorstofferne koster os – i menneskeliv såvel som i kroner og øre. De nedslående resultater er, at mellem 750 og 1200 dødsfald om året i Norden kan sættes i forbindelse med de farlige stoffer, blandt andet som følge af forhøjet blodtryk. I penge koster de os mellem 21 og 35 milliarder danske kroner.

Mange undersøgelser har tidligere vist, at de fluorerede stoffer kan være skadelige for mennesker.
De er blandt andet sat i forbindelse med:

• Øget kolesterol
• Forhøjet blodtryk
• Øget risiko for brystkræft og nyrekræft
• Nedsat immunforsvar
• Negativ påvirkning af vores reproduktionsevne
• Hormonelle ændringer

Desuden er stofferne under mistanke for at spille en rolle i udviklingen af overvægt.
Man ved desværre også, at gravide kvinder kan overføre de skadelige stoffer til sit ufødte barn og dermed hæmme fosterets vækst, ligesom stofferne senere kan overføres gennem modermælken.

Desværre er det stadig tilladt at anvende fluorstofferne i ufatteligt mange processer og produkter, og det skræmmende er, at de ofte findes i ting, som vi bruger hver eneste dag med største naturlighed. Jeg kan nævne i flæng: Mademballage (som f.eks. pizzabakker), madpapir, bagepapir, poser til microbølgepopcorn, mellemlægspapir, papirforme til muffins, engangsservice, tandtråd, imprægnering på tøj, sko, møbler, tæpper og bilinteriør, stegepander med teflon, maling, rengøringsmidler, bil- og skivoks og visse renseriprodukter. Og selvom der i mange af produkterne kan være tale om bittesmå mængder, så er det alligevel nok til at få forskerne til at slå alarm, alene fordi de skadelige stoffer er repræsenteret i så mange forskellige dagligdags produkter. Og da de er svært nedbrydelige og derfor hober sig op – både i miljøet og i os mennesker, kan de samlede mængder blive skadelige, ligesom de forskellige stoffer i nogle tilfælde kan forstærke hinandens negative effekter, når de går i blodet og ender i vores hjerne, lever og nyrer.

Du kan herunder se et udsnit af bagepapir, madpapir og muffinforme uden fluorerende stoffer. Billedet er et udpluk fra min køkkenskuffe:

Det kan desværre være umådeligt svært idag at undgå fluorstofferne, da de er udbredte. Heldigvis er der en række helt konkrete tiltag, som du kan gøre:

• Vælg primært økologiske, alternativt Svanemærkede produkter, da disse ikke må indeholde fluorerede stoffer fx. bagepapir, madpapir, muffinforme med mere
• Undgå plasticopbevaring med phatalater til dine madvarer. Opbevar dem fx. i skåle med en tallerken over
• Undgå fastfood i papemballager – alternativt tag madvarerne ud af emballagen hurtigst muligt. Heldigvis har mange fast-food restauranter indført økologiske pizzabakker og emballage fri for fluorerede stoffer, det er dejligt, men der burde lovgives om dette, så disse stoffer ganske enkelt forbydes
• Har du gryder og stegepander med Teflon eller anden non-stick belægning, så skift dem ud så hurtigt din økonomi tillader det. Indtil da, vær særlig opmærksom på, om der er ridser i belægningen og anvend dem slet ikke til madlavning ved høje temperaturer, da det er her stofferne særligt afgives
• Spørg i butikken efter produkter, der ikke er imprægneret med fluorstoffer, hvadenten det er en sofa, et gulvtæppe eller et par sko, du er på udkig efter
• Når du skal købe ny bil, så vælg en lettere brugt eller demo, da bilinteriør er en af de værste kilder til fluorstoffer
Vælg udendørstøj, som er mærket ”fri for fluorstoffer”, ”PFC-fri” eller lignende
• Undgå imprægnering – eller gå efter et produkt uden fluorstoffer. Imprægner altid udendørs
• Luft ud – fluorerede stoffer kan også forekomme i husstøv

*Teflon, PTFE, fluorcarbon, PFOA, PFC alle er betegnelser for fluorstoffer.

Og lad os så få disse skadelige og potentielt sygdomsfremkaldende stoffer forbudt, det kan ikke gå hurtigt nok…

Du kan læse rapporten HER
Du kan læse mere om, hvad fluorstoffer er for en størrelse HER
Du kan læse mere om fluorstoffer i mademballage HER
Du kan læse mere om fluorstoffer og overvægt HER
Du kan læse mere om hormonforstyrrende kemi og overvægt HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned. .

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!