Fødevarebranchen lukrerer på økologisk succes

15 jun, 2016 | Viden og Forskning

Den konventionelle fødevarebranche lukrerer på den økologiske succes. Økologiske fødevarer er populære som aldrig før, og salget af økologisk grønt, kød og fisk er steget meget i de seneste år. Det er dejligt, at vi som forbrugere støtter op omkring de økologiske principper for dyrkning og opdræt. Økologiske råvarer frembringes nemlig uden brug af toxiske stoffer, hormonforstyrrende pesticider og anden kemi. Økologiske råvarer er da også bevisligt sundere både for miljø og mennesker.

Desværre forsøger en række konventionelle fødevareproducenter at lukrere på den økologiske succes ved at markedsføre deres konventionelle produkter som ”grønne”, ”næsten økologiske”, ”bæredygtige”, ”fremstillet uden brug af kemikalier” og meget mere. For mig at se en yderst farlig udvikling, man som forbruger kan blive mere vildledt end vejledt af. For det økologiske regelsæt er omfattende, og det er udviklet for at sikre os forbrugere rene fødevarer uden tilsat kemi. Derfor er fødevareproducenternes adfærd ikke bare uetisk, den burde faktisk omgående forbydes.

Et af de værste eksempler er markedsføringen af ”grønne – næsten økologiske laks” fra Færøerne. Mange fiskehandlere og netforretninger er begyndt at markedsføre disse konventionelt opdrættede laks, men de anvender samme sprogbrug i markedsføringen, som anvendes i markedsføringen af de økologiske laks.

Økologiske laks er blevet et veritabelt salgshit, fordi forbrugerne ved, at de kan have tillid til det røde Ø mærke. Økologisk lakseopdræt er nemlig underlagt særdeles strenge regler: laksene får særligt foder, bestående af blandt andet fiskemel, fiskeolie og ingen GMO soja. Økologisk lakseopdræt sker under særlige miljøvenlige og miljøoprettende forhold – igen i stærk kontrast til konventionelle fiskeopdræt. Alt sammen forhold, som er til gavn for vores sundhed og vores miljø.

Derfor er det uacceptabelt og en bombe under den økologiske fiskeproduktion, at færøske lakseproducenter, der IKKE er godkendt efter det økologiske regelsæt, kan komme afsted med at sælge deres laks som ”grønne – næsten økologiske” i de danske fiskebutikker og netforretninger. Deres laks er ikke fodret med økologisk foder, og de er ikke produceret under økologisk kontrollerede forhold.

Det er let som forbruger at blive snydt, det kræver derfor stor opmærksomhed at sikre, at det vitterlig er økologisk opdrættede laks, du køber. Økologi kan ikke gradbøjes. Derfor; lad være med at købe de ”næsten økologiske”, ”GMO frie”, ”grønne” produkter. Et eksempel på snyd med det økologiske begreb er denne laks, der sælges som økologisk uden at være det.

 

 

Det er ikke let at være forbruger i Danmark, mit bedste råd til dig må derfor være at købe de økologiske fisk med det røde Ø mærke. De er renere, sundere og rigere på omega 3, og de er fremstillet under kontrollerede forhold. Det er snydeøkofiskene ikke. Lad os bakke op om et erhverv, der har vi forbrugeres sundhed for øje, i stedet for at støtte producenter og udbydere, der udnytter, snyder og lukrerer på Ø mærket og vores sundhed. Økologisk laks og ørreder kan idag købes i Brugsen, Kvickly, Føtex, Bilka, Netto og i helsekostforretninger, på nettet og hos visse fiskehandlere. Køb KUN Ø mærkede laks og ørreder.

Du kan læse mere om økologiske fisk HER
Du kan læse mit allerbedste sundhedsråd HER
MSC mærkede fisk er IKKE økologiske fisk HER
Du kan læse mere om snydefisk HER

Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!