Forkerte kostanbefalinger til diabetikere?

Forsiden Viden og Forskning Forkerte kostanbefalinger til diabetikere?

     7

Forkerte kostanbefalinger til diabetikere? Meget tyder på, at danske diabetikere igennem de seneste fyrre år har fået helt forkerte kostråd. Det viser en stor rapport, udgivet af den amerikanske diabetesforening. Her fremhæves en lavkulhydrat diæt som den retning, der giver de bedste og hurtigste resultater i forhold til regulering og bedring af type-2 diabetes. Og nok så væsentligt – mindskning af indtag af medicin.

Danske læger, forskere og styrelser skælder ud på de danskere, der i stigende omfang selv vælger at tage hånd om deres sundhed og mærke efter, hvad der er godt for dem hver især. Mange af de tiltag, der viser effekt, går nemlig ofte stik mod de officielle råd eksempelvis i forbindelse med mad til type-2 diabetikere.

Nu viser det sig, at mange danske diabetikeres fornemmelse for sundhed har været rigtig, selvom de ikke stemmer overens med de officielle danske anbefalinger. Mange med type-2-diabetes har nemlig oplevet, at de har kunnet spise og motionere sig ud af sygdom og medicin, med måltider, der indeholder mere protein, gode fedtstoffer, mere grønt og mindre brød og pasta etc.

I dag får mange danskere med type-2 diabetes medicin mod deres sygdom. Det betyder, at de i princippet kan leve som før og så medicinere sig ud af de mere eller mindre uhensigtsmæssige levevaner. Det har i mange år undret mig, at vi i Danmark har været så fokuserede på medicin og så lidt på naturligt forebyggende og helbredende tiltag. For type-2 diabetes kan de fleste spise og motionere sig ud af.

Den nye rapport fra den amerikanske diabetesforening og øvrige officielle institutioner og styrelser anerkender, at det vi spiser har stor betydning, også i forhold til regulering og balancering af type-2 diabetes. De anbefaler følgende:

1. Den mad, vi vælger at spise, har betydning, og flere kostretninger kan hjælpe til håndtering af diabetes.
2. Indtil der foreligger klar evidens i forhold til sammenlignende studier vedrørende effekten af de forskellige kostretninger i forhold til diabetes, bør sundhedspersonale fokusere på at anbefale mennesker med diabetes:
– At minimere indtaget af sukker, tilsat sukker og raffineret korn
– At undgå de mest stivelsesholdige grøntsager
– At vælge uforarbejdede rådvarer fremfor forarbejdede fødevarer
3. En reducering af det samlede kulhydratindtag har vist sig at være det råd med højest evidens og størst effekt i forhold til at forbedre blodsukkerniveauerne og opfylde den enkeltes behov for næringsrig, blodsukkerstabiliserende og velsmagende mad.
4. Voksne type 2-diabetikere, der ikke lever blodsukkerstabiliserende og ikke arbejder målrettet for at prioritere en reduktion i deres medicinindtag, kan med fordel sænke deres kulhydratindtag ved og følge en lav kulhydrat kostretning og udelade sukker, brød og pasta med mere.

I Danmark er type-2 diabetikere igennem mange år blevet anbefalet at spise ligesom alle andre – hvad det så end betyder – men generelt vil det sige fedtfattigt og kulhydratrigt. Den nye amerikanske rapport viser, at disse råd er forældede og ikke virker hverken blodsukker- eller insulinstabiliserende. Rapportens resultater understøttes af nyere dansk forskning fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital, der viser, at en lavkulhydratkost med masser af fedt og protein er langt sundere og mere blodsukker- og insulinstabiliserende end de traditionelle råd, der siger, at diabetikere skal leve fedtfattigt og må spise op til 50 g sukker om dagen samt indtage brød og pasta.

Måske trænger vores officielle kostråd og i særdeleshed rådene til diabetikere til en opdatering. Måske er tiden inde til et opgør med varetagelsen også af industrielle interesser fra landbrug, fødevareindustri og medicinalbranche i forbindelse med udfærdigelsen af de kostråd, der tilbydes os danskere. Sæt i stedet fokus på forebyggende tiltag, på gode økologiske råvarer og alle os danskeres sundhed. Jeg synes, at vi fortjener ordentlighed.

Reference: Nutrition Therapy for Adults With Diabetes or Prediabetes: A Consensus Report

Du kan læse mere om blodsukker- og insulinstabiliserende mad HER
Du kan finde opskriften på skønne stenalderboller HER
Du kan tge Madforlivets Blodsukkerkur i 3 uger helt gratis lige HER
Du kan læse min omtale af Anette Sams’ bog “Ud af diabetes 2” HER

Var du tilfreds med denne artikel To ud af tre lider af kronisk sygdom i Danmark? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.