Funktionelle lidelser – hvad dækker diagnosen over?
Funktionelle lidelser er en forholdsvis ny diagnose, der allerede hyppigt anvendes af danske læger, hospitaler og på socialmedicinske klinikker. Diagnoseformen er bred, og kan dække over det diffuse symptombillede, der fremkommer ved så forskellige lidelser som kronisk træthedssyndrom, whiplash, irritabel tyktarm, duft- eller kemikalieoverfølsomhed, stress, fibromyalgi, ikke dødelig hjerne og rygmarvsbetændelse (ME), uforklarlige smerter, følger efter uopdaget borreliose og kardiologisk syndrom X (uforklarlige hjertesmerter og arytmi uden påviselig forsnævring af hjertepulsåren).
Vi har rigtig mange dygtige læger i Danmark, men vi uddanner mange specialister og læger, der behandler traditionelt ud fra fast definerede fysiske parametre. Derfor kommer de fleste læger til kort overfor disse mere diffuse lidelser, der ikke kan måles, vejes eller findes på baggrund af de fysisk medicinske traditioner. Af samme årsag er de læger, der ser på hele billedet, og er i stand til at hjælpe de patienter, der har diffuse symptomer med sammenhænge og skræddersyede behandlingsforslag efter min mening i høj kurs og stærkt efterspurgte.
Umiddelbart kan det derfor forekomme behændigt at samle disse ofte multifaktorielle og vanskelige diagnoser under en samlet titel og behandle dem udelukkende ud fra et psykologisk perspektiv. Problemet for mange af de mennesker, der reelt lider af fysiske sygdomme er, at de på Forskningsklinikken for funktionelle Lidelser (FFL) udelukkende behandles som om deres lidelser er rent psykisk betingede, og desværre ofte behandles med antidepressiva. De får efter min mening ikke altid den konkrete fysiske og håndfaste hjælp ejheller den forståelse, som de har behov for. Et helt andet aspekt er også, at har man først fået diagnosen “Funktionel lidelse”, så kan der være stor risiko for, at man ikke sidenhen bliver taget alvorligt i sundhedssystemet. Jf. en undersøgelse foretaget af Tryg Fonden rammes cirka hver 7. af uforklarlig sygdom.
