Fup eller fakta om honning

Fup eller fakta om honning

Fup eller fakta om honning. Fornylig kunne vi læse, at en ny dansk undersøgelse havde vist, at dansk honning havde ligeså bakteriedræbende effekt som den new zealandske Manuka honning. Problemet med en sådan overskrift er bare, at den er misvisende, for det er to vidt forskellige bakteriedræbende stoffer, som henholdsvis dansk honning og Manuka honning indeholder og gør brug af, når bakterier skal bekæmpes.

Danske forskere oplyser, at de har undersøgt 11 forskellige danske honninger og sammenlignet dem med blandt andet den new zealandske Manuka honning, der anvendes til medicinsk brug. Det er i særlig grad honningens indhold af hydrogenperoxid, der fokuseres på i undersøgelsen, der ender med at konkludere i overskrifter, at dansk honning har samme eller bedre antibakteriel effekt og potentiale som den medicinske Manuka honning.

Det svarer faktisk til at sammenligne æbler og bananer, for det er Manuka honningens høje indhold af stoffet methylglyoxal (MGO), der adskiller denne honning fra andre typer honning, og som netop gør Manuka honning så effektiv i kampen mod såvel uønskede som resistente bakterier. Det er også Manuka honningens høje indhold af methylglyoxal (MGO), der bevirker, at den er så effektiv og anvendes i behandlingen af også resistente bakterier verden over. I den danske undersøgelse anvendte man ovenikøbet ikke den ypperste kvalitet af Manuka honning (se link herunder), hvilket også vanskeliggør en sammenligning. Alligevel konkluderer den danske undersøgelse: ”Indholdet af methylglyoxal var lavt i den danske honning (<2 μg / ml) og signifikant højere i den medicinske klasse Manuka honning. Den antibakterielle virkning af dansk honning skyldes hovedsageligt hydrogenperoxid.”

New zealandsk Manuka Honning er netop kendt og hyppigt anvendt for sit høje indhold af den  antibakterielle forbindelse Methylglyoxal MGO. Det methylglyoxal, der adskiller Manuka honning fra andre typer honning og bevirker, at Manuka honning med stor positiv effekt kan anvendes medicinsk til bekæmpelse af bakterielle infektioner, også på hospitaler rundt omkring i verden. Methylglyoxal ødelægges ikke ved opvarmning som hydrogenperoxid gør. Almindelig dansk honning har et særdeles lavt indhold af methylglyoxal, og det er den danske honnings indhold af hydrogenperoxid, der giver den en vis antibakteriel effekt, såfremt altså, at den er tilstede i en vis mængde og ikke er opvarmet, for så er der ikke mere tilbage. Det er derfor efter min mening særdeles misvisende overskrifter og konklusioner.

Manuka busken vokser kun på New Zealand, og det er herfra man kan købe den antibakterielle og helende Manuka honning. Hver eneste krukke honning kan spores tilbage til biavleren, og honningen testes for, om den indeholder de lovede niveauer af methylglyoxal, inden den forsegles og sælges. Husk at købe Manuka MGO 400+ eller 550+, mindre indhold af methylglyoxal (MGO) har ikke samme antibakterielle effekt.

Kilder:
https://www.hindawi.com/journals/drp/2018/7021713/abs/ 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3609166/

Du kan læse mere om Manuka honning HER
Du kan også læse mere HER
Du kan læse, hvilken honning du med fordel kan vælge HER

Var du tilfreds med denne artikel Fup eller fakta om honning? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat